Den absolut smukkeste tid på min dag

Når solopgangen vækker mig med sit lys over mig, kalder den på den bedste tid på min dag. morgenandagten.
Der hvor jeg vågner langsomt og har god tid. Hvor jeg ligger i min seng og læser i bibelen, mediterer, beder og visualiserer. Måske skriver jeg.

Jeg sætter mig op i sengen efter et stykke tid, og sidder og nyder solen ind over min seng, mens jeg kigger ud over byen.

Jo tidligere det bliver lyst, jo tidligere vågner jeg.

Solopgangen giver mig en dyb indre ro. den minder mig om alt, hvad der er værdifuldt i livet. Den minder mig om at være taknemmelig for mit liv, og jeg ser, at der er så meget at være taknemmelig over.

Den stille stund i solopgangen kan godt tage et par timer. Normalt mærker jeg indeni, når den er ovre og jeg er klar til at tage hul på dagen og stå ud af min seng.

Jeg elsker mine morgener. De er en helt særlig tid for mig. Et helligt øjeblik.

Måtte alle bare kende til den gave, det er, at vågne op med solopgangen, og velsignet, langsomt gå dagen i møde.

Med sådan en morgen kan det kun blive en god dag