Til min pappa.

Hermed en wienerstang med tanker og associationslag.

Min far var bager. Ikke i Nørregade, men i jyske smørhuller og til søs. Han kunne sit kram, da kransekagen var på sit højeste.

Det beundrer jeg ham for.

Det samme gælder for min farfar, som i flere årtier var Ulfborgs bedste bager. Med lidt storhedsvanvid i stemmen, og hvis jeg skal smøre meget tykt på, var de begge Vestjyllands stolthed.

I mange år drømte jeg om at blive konditor, bager eller kok. Men måske var det mit eget sociale ophav, miljø og muligheder, der dannede præcedens for at jeg forklejnede det.

Hvorom alting er valgte jeg den akademiske vej. Bacheloren var lidt af en interaktiv kommunikationsromkugle, mens jeg får to år siden sneglede mig igennem kandidatuddannelsen i analytisk journalistik.

I dag er journalistikken mit levebrød. Nogle dage byder på rugbrødsarbejde, andre er mere othelloske, men grundlæggende er de velsnittet.

Konklusion.

Det handler det om at have et tåleligt output og vælge den rigtige topping i livets snørklede kanelsnurrer, hvor selv lidt skævt glasur kan bruges.

Dette opslag er ingenlunde støttet af eller associeret med Lagkagehuset eller lignende.