Grøn er en mangelvare I februar.
Det brune og nøgne,
dominerer,
kvæler det grønne
Selv det stedsegrønne,
Er ikke er rigtig grønt.
Det er smittet af vinterens brunhed.
Først med foråret,
bliver det grønne levende.
Vi higer efter det,
som bor i jorden
eller er gemt i grenenes usynlige knopper.
Kun vintergækkerne kigger frem,
med deres kridhvide ladylike-attitude.
Et ganske lille strøg af grønt i kanten,
gør dem troværdige.
Det grønne omfavner dig,
som en trøstende mor,
der siger alt nok skal gå.
Det grønne er en lykkefølelse.
Bekymringer svinder ind.
Optimismen bobler.