"Meep, meep, meep, meep," peb marsvinet irriterende. Sørens forældres kunne ikke se hvorfor han skulle have den. Men efter længere tids plageri havde de endelig bøjet sig, og Søren var nu fascineret på sin nye bedste ven efter undulaten Jacob pludselig døde uforklarligt for en måned siden.

"Husk at holde den inde på værelset," sagde Sørens far, "vi skulle nødig træde på den ved et uheld."
   "Og husk at fodre og give vand hver dag," medgav moren.
   Marsvinet peb igen.
   "Har vi nogle gulerødder?" spurgte Søren og kiggede igennem buret til pelstotten.
   "Nej, men vi skal snart ud og handle. Så kan vi tage nogle med," sagde moren.
   "Stik nu af med den på dit værelse," brummede faren kærligt.
   Søren løftede buret med begge hænder fra stuens gulv og gik ind på sit værelse med det, hvor han satte buret i en krog. Han hentede noget vand til den og hængte munddroppen op i buret.
   "Jeg tror jeg kalder dig Tom," sagde Søren og åbnede buret for oven, og gav sig til at kæle det sky marsvin, som prøvede på at flygte, men havde intet sted at tage hen. Ørerne lagde sig ned ved berøringen selv om han var forsigtig med sin hånd.
   "Søren, vi kører lige ud og handler," råbte moren.
   "Okay. Husk gulerødder," råbte han tilbage.

Marsvinet sad stille og tog imod de fremmede kærtegn og kom med små kluk lyde i ny og næ, og flygtede til slut hen i et hjørne af buret. Søren lukkede buret og gav sig til at spille computer med det ene øre fri af hovedtelefonerne, så han kunne høre hvornår forældrene atter kom hjem.

Han sad og spillede et godt stykke tid og hørte pludselig hoveddøren blive åbnet, efterfulgt af et skænderi mellem forældrene. Det sidste halve års tid havde forældrene skændtes meget. De var begyndt at blive uenige om selv ubetydelige småting i hverdagen som hobede sig op, hvilket de som regel gav afløb for løbende. Normalt kunne Søren sagtens høre dem selv når han havde sin dør lukket til værelset. I øjeblikket var døren til værelset piv åben, så han kunne høre enhver detalje.

"Du vil måske gerne skilles? Er det det du vil?" skreg faren og smækkede hoveddøren i fordi det ikke ragede naboerne, men det var nok for sent.
   "Tanken har strejfet mig, hvis det er det du gerne vil vide!" råbte moren.
   Søren tog hovedtelefonerne af da marsvinet begyndte at pibe.
   "Du har måske fundet dig en anden bejler?!" vrissede faren.
   "Det kunne du lide at vide, hvad?! Med den indstilling så kunne det da godt være at jeg skulle undersøge det nærmere!"
   "Prøv du bare! Jeg er sikker på at med den snæversynede indstilling du har, så går der længe før en mand vil vide af dig!"
   "Som om du er noget at råbe hurra for!"
   "Så, jeg hører dig ellers ikke beklage når vi er i seng sammen!"
   "Det er sgu da fordi du ikke kan få den op og stå som andre normale mænd. Der er jo intet at komme efter. Hvis jeg så uattraktiv at du væmmes, så kunne det jo godt være at vi skulle skilles? Det her er jo som at leve i cølibat! Har du overvejet om du ikke er blevet bøsse, når du ikke tænder på alt det lingeri jeg har købt?!"

Marsvinet peb igen højlydt: "Meep, meep, meep, meep". Larmen blev for meget af det gode. Han åbnede buret og tog fat i marsvinet. Klemte med hånden så hårdt han kunne og sagde: "Hold så din mund!" og rystede marsvinet i luften og næsten smed det tilbage ind i buret. Der lå det og kæmpede, krampede sig, og døde så.
   Der blev helt stille, og Søren bevægede sig efter et lille stykke tid hen i køkkenet, hvor moren var ved at sætte varer på plads.
   "Jeg har købt gulerødder," sagde hun stilfærdigt.
   "Det er okay," sagde Søren: "Marsvinet sover lige nu."