Solen var stået op med de smukkeste gyldne stråler den morgen. Jeg havde siddet på den lille altan med udsigt udover havet, som tilhørte mit hotelværelse siden klokken fire, og betragtet solens langsomme opstigning i horisonten. Efter den aften igår, var det umuligt at sove længere. Hvert et åndedrag, minde mig om vores kys og ramte mig i hårde pulserende stød, som efterlod mig paralyseret og kun i stand til at genoplive hans bløde læber mod mine. Det føltes nærmest som bølgeskvulp der ramte mig i rullende bevægelser. Hårde og konstante.
   Selv i mine drømme var han der og gjorde det umuligt at få mine nødvendige otte timers søvn.
   Jeg havde længe ligget under den tynde dyne, ude af stand til at stoppe med at smile, mens det sølvgrå skær fra den tidlige morgen fandt sin vej ind mellem gardinerne og holdt mig ved selskab.
   Det skøre ved det hele var, at jeg ikke engang kendte hans navn. Jeg vidste bare, at hans kys smagte krydret, sødt og altopslugende.
   Jeg ville have mere. Mere af hans kys, hans blågrønne øjne og atletiske krop mod min. Stop, Ellie. Dine tanker er på afveje. Det er meningen at du skal undgå mænd, ikke fantasere om dem. Om ham.
   Sukkende havde jeg kastet dynen af mig, kravlet ud af sengen og bevæget mig ud på badeværelset, hvor et fjoget selvbillede forsøgte at fange min opmærksomhed. Hvad var det for et smil, som lå på mine læber? Jeg hørte fingeren over læberne, som spændte i en bue. Kinderne var blussede og øjnene levende. Det var et ukendt syn der stod foran mig, selv om synet gjorde mig glad. Tanken om hvorfor det var opstået, gjorde mig endnu mere glad.
   Jeg tog den sorte elastisk fra badeværelsesbordet og satte håret op i en messy bun, mens øjnene fortsat var fikseret på mit spejlbillede.
   "You got this, Ellie." Jeg blinkede til mig selv og skød en fingergun. "Du er smuk, lækker og en snack." Snack nok til at han ville have dig. Mindede jeg mig selv om, inden jeg lukkede badeværelses døren bag mig og satte kurs mod altanen.
   Rosa havde valgt de helt perfekte værelser, da hun havde booket vores ophold. Udsigt over Capri's hav, var alt jeg havde brug for lige nu. Sammen med en meget stor kop kaffe, selvfølgelig.
   Den kølige hynde på loungestolen sendte små chokbølger mod mine lår og de salte briser kyssede mine kinder.
   I dag måtte jeg overleve på minder om vores kys, koffein og de sommerfugle der baskede rundt i min mave.