Sidste søndag skød styrmand Svendsens søn, Sigurd, samtlige skovens spurve, som serveredes som skøn, skiveskåret snack. Som sædvanlig skænkedes særlig sødmefyldt slotsaftapning.
Senere selv samme søndag skaffede syv særdeles sultne svenske søfolk, som seriøst syntes skipperens skude skulle skrottes, sig suppeboller samt suppeurter som supplement. Suppetilberedningen startede straks. Som selvbestaltet suppekok, skimmede Sigurd suppen. Suppen simrede så småt. Spændte søfolk snuppede snarrådigt sammenfoldede servietter samt suppeskeer, som skulle svinges simultant. Så skulle suppen serveres. Selvfølgelig skuffede suppens standard søfolkene. Specielt styrmand Svendsen. Så snart Svendsen skælvende svingede suppeskeen, skete skaden. Svendsens sarte smagsløg, som sjældent surmulede, snørede sig sammen. Smagsløgene slog smut, så Svendsens stemmebånd strejkede. Styrmand Svendsen som stum savner sidestykke, skal siges. Svendsens stemmebånd strejkede sjældent, så skaden syntes stor. Som sagt slog stemmebåndene smut, så stemmebåndene skulle sandsynligvis stimuleres. Stammende stiller Svendsen skånselsløse spørgsmål. Skelsættende sanktioner søges statueret. Skal suppekokken straffes? Suppekokke straffes sjældent, siger statistikken. Skaden skyldes soleklart suppekokken, Sigurds, skødesløse suppefremstilling. Sikkerheden sættes sidst! Sagesløse smagsløgs skæbne satses.

Styrmand Svendsen sagsøger så suppekokken. Svendsens svælgsygdom sinker sagen, så sagførerens svimlende salær stiger støt. Som styrmand styrede Svendsen sædvanligvis selv skibet, så Svendsen syntes sagens sigtbarhed svandt. Selvsikkert spytter Svendsen skråsovs, skifter skråen, svinger sin sølvbeslåede stok, siger sagførerens sekretær sandheden, som så senere skriftligt sender sagføreren styrmand Svendsens saglige sagsfremstilling. Sagen skrinlægges.
Summa Sumarum: Suppekokken slipper... Svendsen spiser sjældent suppe...