Trådt ud på balkonen og tager et kig på den funklende himmel. Føler at du lige er født. Skåret alle trådene over mange år tilbage. Flyv op til der hvor du hører til. Gadelygternes skær lyser dig op som en engel. Der går ikke længe før du får vinger som duen. I sengen ligger jeg og stirrer på denne lille skikkelse. Du er så god at du må være sendt fra himlen. Er det den du længes efter. Det kan man vel heller ikke bebrejde dig. Du har taget din tjørn. Nu er det på tide at flyve videre. Du har ikke sagt et ord, ikke andet end det mest nødvendige. Du har efterladt tonsvis af billeder blot på en enkelt nat og du vil ikke blive glemt. Dit ansigt er allerede i guldramme. Jeg ved du ikke vil huske mig. Jo måske, som en der har behandlet dig lidt bedre end så mange andre. Dine sorte øjne følger et blinkende fly på ved mod syden. Jeg kan se hvordan du længes. Gid jeg kunne hjælpe denne lille skabning op til stjernerne, hvor hun burde danse nattens sorg væk. Lad mig hele dine brækkede vinger og sende dig af sted fra min hånd. Efter flyet. Efter solen. Efter lyset. Efter latteren. Jeg er bare i tvivl om du vil have hjælp. For bag denne lillepige facade. Gror et monster, der flår og skær i alt. Der vil dig godt. En falden engel. Udstødt fra flokken. Smidt i helvede, som Lucifer og trods din længsel efter dit hjem. Vil du aldrig tage tilbage for at bede om tilgivelse. Jeg kan ikke hjælpe dig på andre måder end, at gi dig et par hundrede ekstra efter din krops slid og slæb...