Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
10 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
11 år siden
Min første Fantasy novell...
JesperSB
3 år siden
Hvis jeg havde tid.
Jytte Westen...
10 år siden
Begrav et sædekorn
Camilla Rasm...
9 år siden
første skoledage og leven...
Michala Esch...
14 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
9 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
brænde
Peter
8 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
11 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
8 år siden
Onsdag
Hanna Fink (...
10 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
11 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
7 år siden
Pandekagekomfur
Peter
10 år siden
Kære natbog (XVI) – ingen...
Olivia Birch...
8 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Glaskuplen
David Hansen...
2 måneder, 15 dage siden
Bornholm1
Michala Esch...
15 år siden
1 ex er det værste, men 3...
Martin Micha...
4 år siden
Hold mig i hjertet for en...
Kasper Lund ...
7 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
En sodavandsmaskine for e...
Olivia Birch...
9 år siden
Vil du være min ven?
Mille33
11 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
9 år siden
Clairvoyant Medie
Sylvia Ebbes...
10 år siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
11 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
10 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
8 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
10 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Sidder alene i mit køkken med Darjeeling-te og knækbrød med smør.
Bølger af klassisk musik skvulper ind over mig fra højttalerne i stuen, og havde jeg haft stearinlys, havde jeg 'klistret' dem fast til undersiden af et skærebræt og tændt dem allesammen.
Bare tæer og kroppen pakket ind i langlemmet løbeundertøj i uld.
Så nu er der ingen undskyldning for ikke at skrive en ordentlig dagbogsopdatering - kronologien bliver nok lidt tarantino'sk.
Vågnede nytårsmorgen i en seng, der ikke var min.
Sengen stod i en lejlighed hos en pige, jeg mødte nytårsaften hos min underbo, kokken, der holdt fest.
Vi var vel 20 - 25 mennesker stuvet sammen på hans relativt få kvadratmeter.
At dét ikke udviklede sig til et mareridt siger mindst lige så meget om kokkens fornemmelse for menneskelig interaktion som hans evner til at trylle med mad og vin - det var pissehyggeligt.
Jeg havde lovet at hjælpe med forberedelserne og dukkede op ved to-tiden, hvor jeg blev sat til at bage kuvertbrød.
Mens jeg æltede dej, dukkede en af kokkens kolleger op for også at give et nap med.
Hun havde en veninde med, svensk, men mørklødet, lav, kort mørkt hår og et fantastisk sensuelt ansigt, smukke læber, gnistrende, mørke øjne - lad os kalde hende M.
Kokken introducerede alle for alle, og de næste par timer assisterede M og jeg kokken og hans kollega.
Kender du den der summen, man nogle gange oplever under højspændingsledninger?
Statisk.
Knitrende.
Sådan var der i kokkens køkken, mens M og jeg mandolinjernede kartofler og skalperede skoldede tomater i kilovis.
Det var, som om luften mellem os var levende, som om nogen havde installeret en Van De Graaff generator i min krop, som om en gnist kunne springe hver øjeblik.
Mellem bunker af tomatskaller og duften af hvidløg, der simrede i gylden olivenolie i bunden af en af kokkens kæmpemæssige gryder, fortalte M, at hun læser sprogvidenskab i Sverige, har dyrket langrend, siden hun var 6 år og drømmer om at gå til Sydpolen.
I en pause i middagsforberedelserne kom kokken ud i køkkenet.
Et øjeblik stod han stille i døren uden at sige noget, som en jagthund, der lige har fået færten af noget.
Så vendte han sig mod mig og spurgte, om ikke M og jeg ville stikke op til mig og hente nogle ekstra glas - just in case.
Jeg åbnede munden for at indvende, at kokken sgu da havde glas til mindst halvtreds.
Men han rystede nærmest umærkeligt på hovedet, og jeg holdt kæft og traskede med M op til min lejlighed, hvor jeg pligtskyldigt begyndte at lede efter en kasse egnet til unødvendig transport af glas.
Mens jeg ledte, stod M ved reolen i min stue og læste bogtitler.
Hun bemærkede, at jeg havde god smag, men at min samling vidnede om et ufokuseret sind.
Touché!
Så kom hun ud i køkkenet, stillede sig ved siden af skabet, hvor jeg fiskede efter langstilkede glas.
Hun tog imod to og satte dem i kassen og tog så imod endnu to.
Men da jeg dukkede ud af skabet med yderligere to glas, havde hun ikke sat de to sidste i kassen.
Uden at sige noget trådte hun helt hen til mig, lagde armene rundt om min hals, trak mit hoved ned mod sit og kyssede mig.
Glassene klirrede bag mit hoved, og rummet begyndte at snurre.
Hele situationen var surreel.
Og magisk.
Ja, jeg sagde det.
Magisk!
Sgu.
Intet mindre.
Det var bare så ... SÅ rigtigt!
Så der stod vi, jeg ved ikke hvor længe, og kyssede.
Og kyssede.
På et tidspunkt satte vi glassene fra os og så hinanden i øjnene, og pludselig var jeg 12 år gammel og genert og mundlam og akavet.
M grinede, lagde hænderne på mine skuldre og gav mig et kort kys på kinden.
Under middagen sad vi på hver sin siden af bordet med øjenkontakt, men med så stor afstand, at samtale ikke var mulig.
Jeg fangede mig selv i flere gange at glide ud af samtaler med menneskerne lige omkring mig og bare sidde og se på M, som for sin del virkede dybt engageret i samtalerne omkring hende.
Og selvom dét naturligvis var fuldstændig legitimt og naturligt, mærkede jeg flere gange små prik inden i, mikroskopiske eksplosioner af jalousi, der foldede sig ud som paddehatteskyer mod en sort baggrund.
Men så drejede M hovedet og smilede.
Goodbye paddehattesky - hello instant beruselse.
I pauser under middagen 'mødtes' vi i de smågrupper, der naturligt opstod.
En enkelt gang nåede vi et kort kys i et ubevogtet øjeblik i kokkens køkkenet.
Retrospektivt virker det åndssvagt, at vi ikke bare satte os ved siden af hinanden og holdt i hånden eller kyssede eller simpelthen bare talte sammen.
Men jeg tror, hemmeligholdelsen var kritisk.
En uundværlig ingrediens, hvis magien skulle bevares.
Hvorfor fanden bliver jeg ved med at fable om magi?
FF til de tidlige morgentimer, hvor festen langsomt gik i opløsning.
Jeg sad og snakkede med en midaldrende jeg-dyrker-triatlon-så-jeg-er-per-definition-lidt-bedre-end-resten-af-verden-type, som kokken havde henvist til mig for tips om løbestil, da M pludselig stod i døren med sin frakke omkring skuldrene.
Jeg undskyldte mig over for triatleten og rejste mig for at sige farvel til M.
Hun gav mig et kort knus, men hviskede "kom med."
10 minutter senere sad vi i en taxa.
Vi tumlede ind i hendes lejlighed, hamrede døren i bag os og havde sex i entreen.
Bagefter tog vi bad sammen og gik i seng og faldt i søvn, mens vi delte vores respektive versioner af aftenens forløb.
Da jeg vågnede, havde M lavet mad; te og boghvedepandekager, som hun serverede med æg og spinat!!
Kunne sagtens have været samme menu, hvis vi havde crashet hos mig - sjovt!
Efter morgenmaden tog jeg en taxa hjem.
Aftalen er, at vi skal ses igen næste lørdag.
Min opgave er nu at finde et godt sted for en date.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget M er publiceret 02/01-2016 21:40 af Rasmus Tinn (Yorick).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.