Jeg ville have skrevet dagbogen igår men jeg var for udkørt, derfor betyder "Igår" nogle steder "I foregårs" osv. Sagen er at jeg ikke har været på arbejde idag.

På fabrikken igen - og jeg blev sat til at lave nøjagtig det samme som igår - igen. Fylde poser i kasser en hel dag - Jubii! På hvad der hurtigt blev SUPER ømme fødder - AV! Tillige var jobbet så rigtig interessant - eller hvad? Det eneste jeg kunne bytte med var at klistre de færdige kasser sammen, komme mærkat på, stable dem og køre dem ud, lægge ny palle på gulvet og begynde forfra - lige som igår. Tidligt på dagen blev Luck skiftet ud og kom ind i det køligere rum for at lægge kasser på paller - på en anden og lidt sjovere måde. Istedet arbejdede jeg sammen med Christel og hun var EFFEKTIV. Næsten for effektiv. Hun overtog noget af mit arbejde når jeg var ude med kasserne, det var såmænd godt nok for når hun nåede at klistre et par kasser sammen kom vi ikke bagud og jeg kunne indhente resten. Hun begyndte også at folde kasser (til at lægge chipsne i) - selv når der var rigeligt, men det var også iorden for mig, for jeg har selv tænkt på at gøre det samme når jeg lagde poserne i kasser. Det der var ved at begynde at irretere mig var at hun også klistrede kasserne når jeg sagtens kunne nå det. Ikke for noget men så havde jeg jo lige pludselig ikke meget at lave, jeg måtte næsten kæmpe for at få lov til selv at udføre mit arbejde. På et tidspunkt hvor jeg havde været ude med pallen havde hun klistret tre kasser færdige, og jeg skulle bare klistre mærkater på. Af en eller anden årsag havde jeg svært ved at få mærkaten fra papiret og så var det hun råbte "Maja - >TEMPO<, jeg kan ikke nå det" (som om jeg var ligeglad eller rataderet). Der så jeg altså rødt, men bevarede alligevel smilet. Jeg vidste at jeg godt kunne indhente kasserne - også uden hendes hjælp, og i det samme fik jeg mærkaten til kassen fri og lidt sene havde jeg da også indhentet de utapede kasser.
Da vi så endelig (siges i forhold til mine fødder, for der var i det mindste tæppe når man pakkede chips i kasser) byttede plads havde jeg lært lidt af hende, selv om jeg ikke var helt så hurtig som hende, kunne jeg også nå at tape en enkelt kasse når hun var ude, og at folde en ny kasse. Så kunne hun også nå resten af kasserne uden atn komme bagud. Senere blev dog dog sværere for os begge. Lena/Lene eller hvad-hun-nu-hed hende der satte os igang, kom og forklarede at de chipsposer hvor der var hul i, ikke "bare" skulle smides ud, men de skulle åbnes og chipsne skulle smides i en skraldespand og poserne i en anden - chipsne blev nemlig genbrugt! Adr! Lad mig lige her fortælle at jeg i fredags blev sat til at feje chips op fra gulvet, og da jeg spurgte en medarbejder hvor jeg skulle smide dem hen, blev jeg fortalt at de blå plasticposer var til chips så der skulle de hen. Senere skulle jeg så tømme poserne ned i en maskine - på det tidspunkt troede jeg at det blev til grisefodder eller lignende. Det andet er simpelthen for ulækkert! Jeg tror hermed at jeg har spist min sidste chips.
Nå men historien er den at da jeg nu skulle flå de ødelagte poser fra hinanden (og dem var der mange af) og hælde dem ud i de rigtige skraldespande og så kunne jeg lige pludselig ikke nå andet. Jeg prøvede at forklare det til Christel, men larmen gjorde at hun aldrig fik fat i hvad jeg forsøgte at sige. Med så meget larm burde man have høreværn på, men det fik vi ikke udleveret.
Hele dagen gjorde mine fødder mere og mere ondt og jeg begyndte at få stå-vabler (Ja, hvad er det egentligt? Det er de vabel-ligende tingester på mine storetær som jeg fik KUN af at bare stå og stå) og dermed nærmest halte rundt. Da jeg i fredags gjorde kartofler klar, vidste jeg at man kunne sidde ned på det job, og derfor gik jeg ind for at spørge Lene/Lena om jeg ikke kunne blive roteret til at lave noget andet (det ville også være mere spændende for alle os vikarer, for vi var mindst 6 stk.). Svaret var at jeg "kun" kunne komme ud i rummet og bytte med det job Luck nu havde, iøvrigt var jeg tildelt samme job i morgen. Tone stod også sammen med Luck og lavede det samme - det havde hun også lavet igår. Selv om det også var et stå job, kunne jeg huske fra prøveturen i går at det ikke havde givet mig nær så ondt i fødderne, så jeg var villig til at prøve det. Jeg gik derfor ud for at spørge om en af dem ville bytte - men Luck kom jo lige fra mit job, og Tone fortalte at hun ikke kunne tåle varmen særlig godt - hun havde børneeksem der slog ud i varme. Derfor fortsatte jeg resten af den lange, LANGE dag med det samme job. Sidst på dagen lavede jeg mange fejl på grund af smerten i fødderne, samtidig var jeg også mindre effektiv af samme grund og var hele tiden ved at komme langt bagud. Hver lille mini pause jeg havde (når maskinen fx gik i baglås) støttede jeg mig på armene for at lette mine fødder. Endda havde jeg lagt ekstra såler i træskoene - helsesåler kaldte min mor dem.
Da dagen var slut overvejde jeg kraftigt om jeg (mine fødder) ville overleve næste dag med at lave det samme, hjemme opvejede jeg de positive og negative sidder ved det. Hvis jeg gik på arbejde ville jeg hurtigt blive ueffektiv igen, lave mange fejl og have smerter i fødderne hele dagen, eventuelt ville jeg ødelægge dem, for jeg kunne mærke de var på randen til "et eller andet". Ueffektiviteten ville betyde at det ville gå ud over min arbejdskammerat, fabrikken, dermed også Randstad og mig selv der ville blive kendt som "ueffektiv" og "hende der laver mange fejl". Hvis jeg blev hjemme ville jeg ikke tjene pengene, og Randstad ville måske synes at jeg var en vikar der var doven, opgivende og ikke værd at sende ud en anden gang. Tilgengæld ville mine fødder hvile og få lov til at "SUPER hele" så jeg ville være bedre rustet til stå-jobs i fremtiden. På det personlige plan ville jeg ikke lide i 8 timer i træk med ømme fødder og jeg ville ikke KEDE mig med det samme kedeligt job for tredje dag i træk, i stedet ville jeg lade mine batterier op. Tilsidst besluttede jeg at det ville være bedst for alle at sige fra, så ville de jo bare få en ny og frisk vikar sendt ud til KiMs i stedet, og jeg kunne med lidt held forklare Randstad min situation. Jeg ringede derfor ind og sagde jeg ikke kunne komme dagen efter pga. fødderne.
I dag var jeg så inde og tale med Line på Randstad, og hun sagde at jeg ikke behøvede at tage tilbage med time-sedlerne for at få en underskrift bare jeg selv havde udfyldt dem skulle hun nok tage sig af resten. Jeg prøvede at forklare situationen med fødderne og den forsene mødetid i fredags til hende, men hun virkede som om hun havde andet at lave end at lytte til mig, så jeg sagde at jeg stadig var interesseret i flere jobs og gik hurtigt igen. Tilgengæld har jeg tænkt mig at ringe til dem i morgen, og er der ikke job så i overmorgen og dagen efter og efter igen.
I dag tog jeg hjem og gav mig til at støvsuge lidt for mor, efter jobbet som rengøringsdame virker det ligepludselig som en lille men "rar" ting. Hvis jeg kunne finde på noget at servere, ville jeg også lave mad, men jeg er tom for ideer lige nu.