Selvom jeg er travlt optaget af at melde folk til Pennetræffet i november, skal der også være plads til lidt dagbog. Som sagt holder vi ferie i denne uge og det kan da også tydeligt ses i det lille hjem. Opvasken står stadig på køkkenbordet og sengene er uredte. Der trænger til at blive støvsuget og bjerget af vasketøj vokser. Jeg synes slet ikke, at jeg kan tage mig sammen til noget som helst. Energien ligger på et meget lille sted. Men…. Jeg nyder at være doven og samvittigheden, som jeg plejer at dunke mig selv med i hovedet – den har jeg smidt ud i haven. Nu leger vinden med den, bruger den som kastebold og svinger rundt med den i luften og jeg står herinde og griner og tænker, at så kunne den bare lade være med at være så emsig, når jeg ikke vil have det.

Jeg har været til forundersøgelse i formiddag, fordi jeg har en knyst på min venstre fod – nær storetåen. I første omgang bliver jeg henvist til en bandagist med henblik på at få indlæg i mine sko og så skal jeg komme til undersøgelse igen om tre – fire måneder. Jeg fik forklaret, hvordan operationen vil foregå – og det lød ikke rart. Så jeg tror ikke, at det er SÅÅÅH nødvendig med en operation alligevel. Generne skal blive 1000 gange værre, for som jeg har det nu, kan jeg godt leve med den knyst, selvom den sommetider gør modbydeligt ondt. Hmmm – valget er som mellem pest og kolera, men nej….. jeg skal ikke skæres i, så længe det kan undgås. Det betyder, at jeg godt kan tilmelde mig et kursus, som Ribe Amt tilbyder deres kroniske syge. Nemlig ”Læring for livet”, som jeg har hørt er et rigtigt godt kursus. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang.

I går var Anne og jeg på osetur i Esbjerg. Vi kørte først i en genbrugsforretning og jeg fandt og købte en pels (jeg kunne ikke dy mig) – godt nok kunstpels, men den er meget pæn, klæder mig og har aldrig været brugt. Der sad nylonsnor fra prisskiltet i endnu og jeg kan næsten ikke tro, at nogen har gået rundt med pels med en synlig nylonsnor på ærmet. Så nu kan jeg gå rundt i Ribes gamle gader i min pels og ligne en million. På en måde har jeg fortrudt at jeg købte den – jeg gav knap 100,- kroner for den – så ikke en hel herregård, men jeg ved slet ikke om jeg er en pelsdame.
Nå, om ikke andet, så kan jeg da blære mig med at jeg har en pels – men heldigvis ikke en rigtig pels fra et dyr. Efter mit ”vilde” køb i genbrugscenteret gik vi strøgtur på Gågaden i Esbjerg og Anne fik både bukser og bluse. Øv, lynlåsen i bukserne var i stykke, da vi kom hjem, så i morgen må vi atter tage turen til Esbjerg.

Vi havde regnet med en hjemmeweekend uden at skulle noget, udover hvad vi selv har lyst til. Vi var med til at give bryllupsgave til et ungt par, fordi vi er i bydelaug med brudens forældre (sådan er det ude på landet) I søndags fik vi et meget sødt kort fra brudeparret, hvor de takkede for gaven og jeg blev egentligt så glad for, at de blot sendte et kort. Men ak, næste dag ringede brudens mor og inviterede os til efterbryllup på lørdag. Nå, men når vi først er af sted, bliver det jo præcis så hyggeligt, som sådanne sammenkomster plejer at være – og det er godt nok. Komme som gæst, blive budt til et festsmykket bord og blive vartet op. Snakke, hygge og pjatte lidt. Rejse sig fra bordet, takke for en hyggelig aften og drage hjemad, mens værtsparret står med opvask og oprydning tilbage. Jo, jeg vil nyde det i fulde drag og så slappe af om søndagen. Der skal vi have pakket Annes ting sammen og have hende kørt til efterskolen igen.

Samvittigheden står og banker på min rude. Den er blevet god igen og beder om bod og bedring – så jeg vil lukke den ind og komme i gang med alle de forsømte ting i huset. Bagefter vil jeg hygge mig og bare nyde resten af dagen.

Alle mine læsere ønskes en god dag. Tag varmt tøj på, når I går ud. Det er skidekoldt.

Hyggehejsa fra Nellemor og hendes samvittighed.