Det er mandag - klokken er 18.00 og det er stadig lyst udenfor. Det er jo dejligt, at vi går mod lysere tider - nu mangler vi bare, at der bliver lidt mere varme i luften, så der bliver muligheder for at opholde sig noget mere udenfor.

Jeg er træt - først turen i sommerhus og dernæst ikke kunne sove i nat. Det blev kun til et par timers søvn - mit natteroderi afstedkommer lidt diskussioner, for Carlo er bekymret for mig og siger, at jeg skal sørge for at få min nattesøvn. Jeg har så svært ved at overbevise ham - at søvnløsheden skyldes bivirkninger fra min medicin.

Anne og jeg har været på en lille bytur til Ribe. Dejligt med mor-datter kvalitetstid og lidt ekstra til datteren. Det kan ikke undgås med lidt forkælelse - jeg er vel som mødre flest - og jeg nyder, at kunne gøre min store pige glad. Det er med at nyde hende i fulde drag - langsomt men sikkert er hun begyndt at befri sig for navlesnoren og snart på vej ud i den store verden på egne ben. Hun ved dog, at hun til enhver tid kan få støtte og hjælp hos sin far og mor,

Jeg er på vej ud af min osteklokke og skyklapperne er lagt til side for denne gang. Det sidste brik i det store puslespil - som mit liv synes være, er endeligt faldet på plads. Nu kender jeg målet for mit liv og langsomt men sikkert vil jeg nå det - MEN ingen kender dagen i morgen, så det er jo ikke sikkert, at jeg når mit mål. Det vil jeg heller ikke bekymre mig om - kan jeg bare få det godt og være glad for mig selv og mine kære er meget allerede opnået. Der var ikke langt vej fra fortvivelse og sørgmodighed til løfte og glæde - kun nogle få ord - men disse ord bevirkede, at jeg nu kan se lysere på min tilværelse. Intet er givet og det der er givet er absolut ingen selvfølge. Derfor er det så vigtigt at få øjnene op for værdierne, der ligger lige foran én. Det er ingen skade til - at standse op og tænke på sit - så hverdagen og hvad, der ellers er livet kan plejes og passes.

Jeg skal til banko i aften. Jeg plejer gerne at køre med min nabo - men hun er forhindret i aften. Desuden har hun sine gamle svigerforældre og en anden gammel dame med. Det ville være synd, hvis de skulle blive hjemme - uden grund, så i aften sidder jeg bag rattet og kører med de tre gamle mennesker. Så er det lige det, om heldet er med mig i aften. Det kunne ikke være så tosset med lidt lommepenge, for på lørdag går turen atter mod Vejlekanten og det lille gule hus på bakken, Jeg glemte mine ringe og ur i sommerhuset og jeg vil hellere selv hente det, end få det sendt med posten. Alle smykkerne har stor affektionsværdi for mig og det ville jeg nødig miste. Så lørdag formiddag sætter Carlo og jeg os i bilen, drager mod øst og siger Here we come.

Nu kan jeg lige nå en klapsammenmad, inden jeg ræser ud af døren - indtager bankolokalerne og forsøger at sprænge "banken". Drøm og håb har man da altid lov at ha´,

God vind til alle - spillefugle, brikkerpålægger, mødre, fødre, døtre og sønner osv. Nu er ingen vist glemt.

Hyggehejsa fra banko Nellemor.