18 år siden

Roser & atter fred & idyl

Rygestop
David Hansen...
1 måned, 24 dage siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Nørrebroske minder.
Rudi Kouring...
8 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
9 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
7 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
10 år siden
Kvindetid med Ziggy Marle...
Racuelle Hei...
9 år siden
Dag 6 på Fyldepennen. Fes...
Gaffa Brandt
11 år siden
Tillykke til mig...
Poul Brasch ...
9 år siden
Sidste Brev til Mor
Fru Flohr
1 år, 4 måneder siden
25.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
9 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
11 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 18 dage siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
9 år siden
Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
7 år siden
Den søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
10 år siden
Lyst til livet
Halina Abram...
6 år siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
11 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
7 år siden
Dagene der forsvandt som ...
David Hansen...
2 måneder, 29 dage siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
11 år siden
Bogfinke
Peter
9 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
dag nr. 4 på Fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Tilbage for en kort bemær...
Kasper Lund ...
7 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Human tetris
Tine Sønder ...
11 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Højskolehjemkomst.
Hanna Fink (...
10 år siden
Dronningmølle, og der er ...
Michala Esch...
15 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
Måtte jo glemme alt om at være stædig, og ringede i tirsdags til Tobias.

Det kom sig af at jeg mandag aften, havde en hæftig diskution med Mikael, om netop emnet Tobias.
Nogle gange tror Mikael han er så klog at han kan undvære hovedet.
I hvert fald gav han sig i krig med en masse "kloge" ord - bla. om at Tobias ikke kunne have en særlig plads hos mig eller omvendt - for man var jo sin egen!

Var bestemt ikke enig! Jeg har en masse personer i mit liv, som HAR en særlig plads - fordi de betyder alt for mig.
Diskution endte med at jeg lavede himmelvendte øjen med armene over kors af alt Mikael sagde - hvilket i den grad pissede ham af.
Til sidst gik jeg derfra - så vi ikke skulle nå at blive rigtig uvenner.

Tirsdag kunne jeg ikke holde det ud mere, og ringede til Tobias.
DER IKKE ENGANG KUNNE HUSKE EPISODEN MED EN GRÆDENDE RIKKE, OG EN TOBIAS DER ALDRIG RINGEDE!

Så blev jeg endnu mere skuffet.
Fortalte ham hvad Mikael havde sagt - og han svarede: "Nå..."

HVAD SKER DER?
Så knækkede filmen jo helt, og jeg blev total irriteret.
Han sagde jeg skabte mig (NÅ - sgu!), og spurgte om vi ikke bare skulle snakkes ved en anden dag. (JO - SGU!)

Heldigvis må gode gamle Tobias være tilbage, for 10 minutter efter ringede han selv op.
"Hvorfor sagde du ikke var til Mikael at det ikke passede. Du ved da godt at du er en vigtig del i mit liv!"
(DET SAGDE JEG JO OGSÅ! Men pludselig havde jeg brug for at høre det fra dig!)

Vi aftalte at ses onsdag, da vi begge havde fri.
Rigtig hyggelig dag - hvor vi lå på engen hele dagen og solede.
Tobias drillede mig med at rødhårede jeg kun kan blive rød, og ikke brun - og jeg tuede som en ulv hver gang han var flabet.(Lang historie - som egentlig er så intern at ingen nogensinde forstår det)
Alt som i de gode gamle dage....

Da vi kom hjem til mig (Mig hummerrød- han lækker brun) ringede det på døren.
Og så stod der et bud fra interflora med en buket langstinkede røde roser fra Ronny! :-)

Tør ikke rigtig skrive om Ronny.. Ved han har fundet min forfatterprofil herinde. Tænk hvis han også har læst dagbøger. Jeg er vidst ret let at genkende...
(Så Ronny, hvis du læser dettte..1000 tak for de flotte roser - der kommer ikke til at stå mere om dig herinde.. så fis du bare ud og lav noget andet end at sidde her...!)

Tobias blev og sov (SOV! Det ville være som at have sex med sin bror hvis der skete noget som helst andet!) - og vi var lige ved at blive uvenner i morges.
På mange punkter ryger vi altid direkte tilbage i "vi-har-været-sammen-i-100-år-og-man-skulle-tro-vi-også-var-gift" mønstret.

Jeg vågnede 20 minutter før vi skulle gå, og sætter mig panisk op i sengen. Rusker hårdt i Tobias: Vi skal op! Vi skal op! Vi skal gå om 10 minutter!
(Bliver nødt til at lade ham tro han har endnu mindre tid end han har - for alt går i slow motion med ham!)
Tobias trækker dynen op over hovedet, og vrisser: "Du har fyldt hele sengen hele natten! Jeg har sovet SÅ uroligt! Og hvad er det for en måde at vække mig på?!"

Jeg flyver op af sengen, og begynder at rode skabet igennem for mulige tøjvalg.
"Stå nu op! Jeg kan ikke komme for sent! Hun myrder mig!"
"Tak for morgenvækningen! Næste gang du skal vække en´- må du hellere gøre det lidt mere blidt!"
"STÅ NU OP! Du kunne da bare SELV være stået op da vækkeuret ringede for første gang..."
"Det har ringet 7 gange!"
"Hvorfor stod du så ikke op?!"

Jeg har endelig fundet noget tøj der passer sammen, og iler nu ind i stuen med bunken af "måske-det-her" favnen.
Stiller mig i gangen, mens jeg prøver løs.
Tobias står op, og går ud på badeværelset.

Da han skal ud igen, er han ved at ramme mig med døren.
"Pas på! Jeg står lige herude..."
"Ja, og jeg står herinde og skal UD!"
"Hvor er du morgensur!"
"Det må være den blide vækning der gjorde det.. Den har virkelig kick startet min dag.."
"Ih hvor du brokker dig.. Brok-brok-brok. Forstår du ikke vi har travlt? Kan jeg have det her på?"
"Ja, det er fint.."
"Nej, det er ikke.. Man kan se for meget af min mave..."
"Jeg ringer efter en taxa.. Er du stadig Vip kunde?"
"Nej....Er det her ikke bedre?(Stirrer intens på mit egen spejlbillede) Eller tror du det bliver for koldt?"
"Det ved jeg ikke.. Hvad er nummeret til en taxa?"
"Det kan jeg ikke huske. Er mine tæer for blege?"


Tobias svarer ikke, men har åbenbart selv fundet nummeret til en taxa - som han nu er i gang med at bestille. Da jeg endnu engang har skiftet tøj, og igen kigger mod ham, er han i gang med at rulle persienner op.
"Neeej! Du skal ikke rulle dem op. Solen står ind hele dagen, her bliver som en sauna!"
"Jeg skal jo kunne se når taxa´en kommer!"
"Nååå..okay.. men så rul dem ned bagefter. Kan vi ikke lige køre forbi mit arbejde?"
"Nej! Det har jeg da ikke tid til!"
"Nææ..det tænkte jeg nok. Men jeg kunne jo lige så godt spørge.."

DYT DYT!

Tobias kigger ud af vinduet.
"Det var hurtigt!"
"Ja.. Vi ses.."
"Vi ses.. (Kind kys - kind kys tilbage)

Så mod vinduet. Hvor persinnerne var - surprise-surprise - rullet op.

Jamen altså.. Det er da LIDT kæreste agtigt.
Jeg ville aldrig have sådan en samtale med fx Benjamin. Hey vent - jeg ville aldrig SOVE sammen med Benjamin. Eller Oliver..eller David... !

______________
I går var forresten også dagen hvor jeg spiste frokost med min far! (!!!!!!!)
Han er simpelthen blevet så rar efter alt det med min mor.
En helt anden mand...
Nu kan han finde på at ringe, bare for at høre hvordan det går (!!) - Han er klar med råd hvis man har brug for det (!!!) OG forleden havde han givet min søster en undskyldning! (!!!????! Jeg er stadig i chok!)

Utroligt at der skal ske noget der gør så ondt på os alle sammen, før han viser menneskelige egenskaber!
_______

Nå, men jeg har et bidrag til en konkurrence der venter på at blive skrevet PLUS en klumme - så må hellere komme i gang...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Roser & atter fred & idyl er publiceret 11/05-2006 20:31 af Anastasia.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.