Siden vi kom hjem i går, har min hund rendt ” i røven ” på mig. Rigtig rart at komme hjem og mærke, at man har været savnet. Man kan ikke andet end holde af sådan en størrelse. Katten derimod er sin egen herre, og værdigere os højst et overleget blik. Hvis han kunne tale, så havde han brummet noget i stil af ” det var også på tide ”. Vi skal endelig ikke tro at vi er noget særlig, og slet ikke at han har savnet os. En nat Claus kom hjem fra arbejde, kom katten løbende ind i indkørslen i det samme. Idet at kattes tilstedeværelse distraherede hans opmærksomhed, så fik han placeret sig en smule forkert i forhold til garagen, og måtte køre frem og tilbage en ekstra gang. Katten den slyngel, lagde sig i sin fulde længde og ikke mindst bredte midt i indkørslen. Claus skulle i hvert fald ikke have lov til at køre igen. Han nåede dog at få rette bilen op, og kørt rigtig ind. Imens han sad og fik samling på div. han skulle have med ind, hørte han et bump. Han kikkede ud af forruden, og hørte endnu et bump, samtidig med at han kunne skimte katten foran bilen. Den GED stod og stangede kofangeren, som om han ville sige ” nu kan du godt se at komme ud derfra ”. Da Claus stod foran døren, og var ved at finde nøglerne frem, fik han ben også en tur ;-D

Vi havde en god tur til Sjælland, men fik ikke pakket som jeg havde regnet med. Derimod blev bilen godt læsset med en granitbænk og 2 kasser med bøger, som hun synes vi skulle have. Hmm nu må den mindste af drengene godt flytte hjemmefra, da jeg gerne vil inddrage det værelse til et lille bibliotek til de efterhånden mange bøger ;-)
Vi fik noget rigtig god mad, og lidt rødvin. Har altid haft lidt antipati mod karton vin, men denne var faktisk rigtig god. Tanken om at det var sidste gang vi skulle tilbringe nogle dage hos hende, i netop det hus, føles stadig underlig, og lidt sorgmodig. Men uanset, så starter der et nyt kapitel for hende, og det må og kan vi ikke andet end glæde os over.

Min far havde haft et par hyggelig dage hos hans fætter og kone. De havde vist rigtig fået talt om ” gamle dage ” og de minder som hører med. Han var meget træt, og sad og blundede på vejen hjem. Min tidl. stedfar var først kommet på gaden i går eftermiddag. Claus havde ellers tænkt på at han ville ud at køre efter vi kom hjem, selv om jeg synes at han skulle lade være. Det styrede heldigvis sig selv, når der ingen bil var at køre i. På et tidspunkt inden vi gik i seng, var min stedfar forbi. Han fortalte, at han var kommet til at køre ind af en mindre vej, som er blevet ensrettet siden han havde kørt sidst. Der var ikke andet at sige end, ” der er heldigvis ingen skade sket, og så har du også lært det ”. Men... sådan er det ikke alle som ser på det. En kollega er faret i flint, og en forbipasserende fodgænger har ringet til centralen og klaget ikke mindre end 2 gange. Formanden har ringet og videregivet klagen. Jeg kunne blot fortælle, at jeg havde kendskab til forseelsen og at jeg mener bestemt ikke at det ville gentage sig.

Nu vil jeg se om min hæmoride vil med ind og putte under tæppet på sofaen ;-D