17 år siden

Dejlig start

At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
15 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
12 år siden
Misfoster
Tine Sønder ...
12 år siden
Tegning
Jette Peters...
9 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
10 år siden
Modtog bog fire og fem
JesperSB
3 år siden
Ny Picanto
Peter
11 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
2 år siden
Frikadelle sved & æggepru...
Racuelle Hei...
10 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
Transpsarante mennesker -...
Kasper Lund ...
9 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
9 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
10 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
12 år siden
Don't go away mad, just g...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
10 år siden
Anden dag på Fyldepinden
Gaffa Brandt
12 år siden
Dagen før starten
Shawn Cee (J...
9 år siden
Jeg er min egen forhindri...
Kasper Lund ...
8 år siden
Kærligheds og chili
Kenny Raun (...
12 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Juletid
Gittepigen
12 år siden
Meningsforladt tankemylde...
Kasper Lund ...
10 år siden
23 år - derfor naiv - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Aftengalde, og The rollin...
Kasper Lund ...
9 år siden
25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
7 år siden
Start?
Christian Ba...
10 år siden
Fundet af en gammel ven
Bella Donals...
9 år siden
Normalvis nyder jeg ikke ...
Kasper Lund ...
10 år siden
Kære natbog (IX)
Olivia Birch...
10 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
Stemme
Halina Abram...
7 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
11 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
13 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
10 år siden
På plads... sådan nærmest...
Michala Esch...
16 år siden
Den skjulte mening.
Liza Abildsk...
10 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
7 år siden
Påske
Hanna Fink (...
9 år siden
The last soppetur
Olivia Birch...
9 år siden
Klods om benet
Jette Peters...
8 år siden
Aktivering. Nu skal jeg s...
Gaffa Brandt
12 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
12 år siden
Fjerde bog færdig, femte ...
JesperSB
3 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
8 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
12 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
9 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
9 år siden
Adfærd, og dens magt.
Junior Chris...
5 måneder, 14 dage siden
Startede på mit nye arbejde igår. Havde ellers blandede følelser mandag aften omkring det, hvad nu hvis jeg ikke passede ind socialt, hvad nu hvis jeg ikke kunne finde ud af jobbet, hvad nu hvis jeg bare dummede mig totalt, hvad nu hvis...alle de negative tanker. Men på den anden side så var jeg glad for at slippe væk fra det gamle sted og havde en idé om at uanset hvad, så ville det blive bedre end før. Men pga. alle disse tanker, både de positive og de negative, kunne jeg selvfølgelig ikke sove mandag aften, endte med kun at få 3 timers søvn. Jeg prøvede ellers at ringe til Kenny ved 2-tiden, han plejer at være god til at få mig ned på jorden igen når jeg ligger og ikke kan sove, men han svarede ikke. Blev lidt skuffet, men okay...han kan jo ikke altid være ved telefonen og han troede jo at jeg sov på det tidspunkt.

Da vækkeuret ringede tirsdag morgen var jeg endnu mere nervøs da jeg stod ud af sengen end jeg havde været aftenen før. Men jeg kom afsted i god tid og var der kl. ca. 7:50. Da jeg kom ind blev jeg mødt af min nye chef som næsten tog imod mig med åbne arme. Med det samme følte jeg mig SÅ velkommen. Jeg fik en velkomst mappe udleveret, med et velkomst brev, personalehåndbog og diverse generelle papirer. Herefter gik vi rundt og hilste på samtlige af mine nye kolleger og alle var virkelig søde. Jeg fik vist hvor mit skrivebord stod og jeg hilste på mine 2 coaches, Kenneth og Henrik, som jeg deler kontor med. De fleste af mine kolleger sidder i ét stort kontormiljø, hvor der godt kan være lidt støj og hvor der er en del gennemgang. Dog undtagen alle "cheferne", som sidder 2 på hvert kontor, og så lige Kenneth, Henrik og jeg. Uheldigvis sidder jeg med ryggen til døren, det er lidt træls for så kan alle se min skærm når de går forbi. Ikke fordi jeg har noget at skjule men hader at folk kigger mig over skulderen, især når jeg ikke ved de står der.

Efter jeg var rundt og hilse på gik vi alle ind for at få rundstykker, det var rigtig hyggeligt. Fik indtryk af at det gjorde de hver fredag. Efter lidt tid gik vi en runde om bordet, hvor de hver især lige kort fortalte deres navn og alder samt hvor de boede og hvor længe de havde været ansat. Jeg skulle selvfølgelig også fortælle lidt om mig. Jeg havde ellers besluttet mig for at jeg ikke ville fortælle noget om Kenny og mine planer om at flytte, men da jeg sad i situationen valgte jeg alligevel at fortælle at Kenny boede i New York. Jeg fortalte dog ikke at jeg gerne ville flytte derover, vil helst ikke give dem indtryk af at det er for en begrænset periode, at jeg er der. Senere på dagen, da jeg var alene med min chef, spurgte hun lidt ind til Kenny men jeg sagde at vi ikke havde travlt og at vi tog det stille og roligt. Jeg havde det dårligt med at lyve om det, men så længe jeg stadig er i prøveperioden vil jeg helst ikke give dem en mulighed for at komme af med mig igen. De kan tids nok få at vide, at jeg flytter derover. Og da det stadig har lange udsigter, uanset hvad, så kan jeg ikke se at de behøver at vide det endnu.

Efter morgenmaden gik Bent igang med at undervise. Der var ufatteligt mange ting, som jeg skulle vide. Eller dvs. jeg skal jo bare vide at det findes, så kan jeg altid slå op og finde de nøjagtige specifikationer når jeg skal bruge det. Til frokost mødtes alle i "kantinen" igen og det var igen rigtig hyggeligt. Det var ikke sådan at folk sad og kiggede på uret at NU startede deres frokostpause og NU var den slut igen. Folk samlede sig helt naturligt, og satte sig og spiste mens snakken gik. Den første derude dækkede oven i købet op med tallerkener og bestik til alle, så det var lige til at sætte sig, og så ryddede man selv sit service i opvaskemaskinen bagefter.

Bent fortsatte efter frokost med noget "tørt" stof, men efter en times tid tog han mig ud for at kigge på nogle sites for at vise mig nogle kreative løsninger. Det var faktisk ret spændende og jeg fortrød bagefter at jeg ikke havde taget mit kamera med, så jeg kunne se dem igen efterfølgende. Henrik tar mig med ud og køre igen på fredag, så må jeg hellere huske det kamera. Jeg var allerede helt hjemme kl 16 igår, det er første gang i rigtig lang tid, at jeg har været hjemme fra arbejde SÅ tidligt. Uha det var lækkert.

Idag var jeg helt glad, da jeg stod op. Også første gang i lang tid at jeg har været glad for at stå op for at skulle på arbejde. Kom afsted lidt senere idag, så var der næsten præcis kl 8. Formiddagen gik med undervisning først med Henrik og derefter med Martin. Kan vældig godt lide Martin, han er i øvrigt også her fra byen. Efter frokost var det Kenneth, der viste mig noget om de forskellige programmer og hjemmesider, de brugte i arbejdet og til sidst fik jeg tid til at flytte lidt rundt på mit skrivebord, både det fysiske og på computeren for at gøre det mere personligt. Kom derfra kl 16:15, men skulle lige lege lidt med gps'en.

Det har været 2 ufattelig gode dage, hele tiden har jeg følt at de tog hånd om mig og sørgede for at jeg fik puttet en masse viden ind uden at det blev for meget. Og der var ingen, der havde for travlt til at svare på de mindste spørgsmål eller hjælpe mig med at finde noget. Jeg har indtryk af at de alle har rigtig meget at lave, men der var ingen der er stressede eller i dårligt humør over det, alle ser ud til at trives og have tid til kollegerne også.

Det har været et par rigtig gode dage indtil nu, selvom jeg er blevet proppet med informationer. Jeg er ret sikker på at jeg vil blive glad for dette job selvom der nok går noget tid inden jeg kan arbejde helt på egen hånd, men det må jeg jo så tage med. Heldigvis forventer de ikke at jeg kan afslutte noget de første 3-4 måneder, så jeg har da lidt tid at løbe på (og få min prøveperiode ud af verdenen).

Eneste ulempe ved disse par dage er at jeg ikke har snakket med Kenny siden weekenden. Jeg savner at snakke med ham, at dele alle disse ting med ham. Især igår efter min første dag var jeg så fyldt med nye indtryk at jeg virkelig havde brug for at komme af med dem. Snakkede dog med min mor og min far samt min søster, hvor jeg fortalte det hele, men kunne mærke at det bare ikke var nok. Endte med at jeg skrev en lang mail til ham igår, hvor jeg fortalte om min første dag. Havde så håbet på en mail fra ham idag nede fra hans arbejde, men selvom klokken er ca. 21:30 er der stadig intet fra ham. Håber da han er okay, savner bare helt vildt at høre fra ham.

Fik også lige ringet til Christy i aften. Hun vil meget gerne lægge mine bukser op for mig, så skal lige forbi med dem en af dagene. Tror jeg vil tage dem med ud i bilen i morgen tidlig, så har jeg dem med mig hvis jeg lige skulle komme forbi.

Ohhh, tidligere idag skrev jeg som overskrift på min msn at jeg ville blive SÅÅÅÅ glad for mit nye job. Kan se at min tidligere chef er online lige nu, så han har helt sikkert set det. He he, fryder mig faktisk over det...så kan han lære det!!! ;-)

Nå, vil i kælderen efter vasketøj (aaargh, jeg hader vasketøj) og så i seng...hvis da ikke lige Kenny ringer i mellemtiden. Trænger godt nok til at sove, har ikke fået for meget søvn de sidste nætter og har fået temmelig mange nye indtryk, så jeg er ved at være godt brugt.

Godnat derude...

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Dejlig start er publiceret 02/07-2008 21:33 af NuserNielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.