Underligt - jeg sidder her helt alene..!!
Peter er i Nordjylland i denne weekend, mens jeg valgte at blive herhjemme hos mig selv.

Skæbnen ville at Peter skulle til en begravelse deroppe i går ved middagstid, og da jeg samtidig havde ønsket mig at ha' tid til lidt rengøring, påskeforberedelser m.m., ja så blev det altså sådan, at vi holder weekend hver for sig denne gang. Nu har vi også været uafbrudt sammen lige siden han brækkede benet for 2 måneder siden, så faktisk er det vist både sundt og på tide at prøve at savne hinanden lidt igen.
Det bliver lynhurtigt hverdag, når man hele tiden er sammen, det bliver en hel vane, at den anden bare er der. For mig har det været en dejlig vane, at opvasken har været væk hver dag, når jeg er kommet hjem fra arbejdet - at kaffen har været lavet, og at der ventede mig et velkommen-hjem-knus... ))) Samtidig har det bestemt også været en skøn, skøn tid med meget mere tid til hinanden, end vi nogensinde har prøvet før. Heldigvis er den tid da heller ikke slut endnu - der går helt sikkert nogle uger endnu, før Peter er klar til at passe jobbet på broen igen.

Jeg tror, det er utroligt vigtigt med afveksling i et parforhold, en vekslen mellem nærhed og afstand - mellem frihed og fastholdelse...., mellem ude og hjemme..! Modsætninger = balance i tingene..! Yin og Yang - begge dele skal til for at skabe en helhed...

Jeg har brugt min dag i dag på at få gjort en hel masse - det er jeg ikke altid så god til, når vi er her begge to, jeg kan utrolig let "falde i" og bare nyde hyggen uden at få gjort noget som helst praktisk. Jeg har gjort rent i badeværelse, køkken, stue og fyrrum i dag, jeg har fået skiftet sengetøj, ordnet en masse vasketøj, pyntet til påske ( nåja, Lene har nu også været en rigtig god hjælp), bagt kage, lavet lasagne, haft Birthe, Rune, Benthe, Lene og hendes far til aftensmad og aftenskaffe.. Det har været en rigtig supergod dag, men hold da op, hvor jeg også er træt nu, hvor her igen er stille. Jeg har fået ryddet op efter gæsterne - dog står der en lille opvask, som må vente til i morgen formiddag, så jeg må stå op i ordentlig tid i morgen og få det af vejen, for lidt senere kommer der en af mine arbejdskollegaer til en kop formiddagsaffe.
Det glæder jeg mig til - hun er et af de få mennesker, der kender mig sådan "rigtigt", så derfor er det så dejligt med en lille sludder med hende ind imellem. Hun fulgte mig hele vejen gennem skilsmisse og flytning, da det stod på, og var altid klar til at lytte.

Det der med om nogen kender mig "rigtigt" er noget underligt noget... Faktisk er jeg et ret lukket menneske, tror jeg, åbner mig ikke for så mange. Jo, i perioder, når der er behov for det, gør jeg, som f.eks. da jeg blev skilt, men nu hvor der er nogenlunde ro på mit liv, snakker jeg ikke med så mange, ud over Peter, om hvad der foregår inden i mig. Så er jeg igen den stille og lukkede pige, som ingen rigtigt kender.... Jeg ved ikke helt, om jeg ønsker det skal være sådan, jeg føler mig efterhånden langt væk fra den pige, der for nogle år siden blev uddannet som Aloha-massør og på den måde fandt egne ben at stå på. Jeg har da helt klart en stor del af det med mig stadigvæk, men åbenheden og nysgerrigheden er ikke helt det samme mere, som dengang....

Uh sikke tanker at bevæge sig ud i sådan en lørdag aften, det kunne jo blive til en hel roman, hvis jeg ikke passer på at få stoppet..!!

Jeg vil i bad og i seng nu - så herfra godnat..!!

Kærligst
Wildrose