Stampe er en dværgkanin, og den er en han.
Jeg havde stampe i ca. 1,5 år, så fik jeg en anden kanin. Det var også en dværgkanin. I starten troede vi, at det var en hunkanin, men det viste sig, at det også var en hankanin.
Så begyndte balladen.
Stampe begyndte at tisse over alt og det kunne vi ikke have, så jeg måtte af med ham.
Stampe er ellers en meget sød og kælende kanin.
Vi har haft mange gode stunder sammen. Når man for eksempel kaldte på ham, kom han hen til os og skulle lige mærke os af med sine duftkirtler på hans hoved. Han tissede ikke på os, kun på gulvtæppet, men først efter den anden hankanin kom til at bo her. Stampe elskede at fare rundt i vores ene stue og en dag var han kommet ind i vores anden stue, hvor vores anlæg står. Der havde han fundet en tynd ledning og den syntes han var sjov at bide i, heldigvis var der ikke strøm i den, for så kunne han havde været død af elektrochok. Det skete heldigvis ikke. Han elskede at spise salat, gulerødder, agurker og kaninfoder, lige med undtagelse af kaninpillerne der var i foderet. Dem sorterede han fra, ved at rode alt foderet ud i bunden af buret.
Han kunne ikke lide at gå i kaninsele, han syntes åbenbart at den var træls at havde på, for han bed i den og forsøgte at få den af igen, når vi satte den på ham. Stampe kunne godt lide at rende rundt på vores store seng, for han elskede at gemme sig inde imellem vores dyner, men det var ikke ret tit han fik lov, fordi han kunne godt finde på at bide i dynerne og det ville vi ikke havde han gjorde.
Stampe kunne godt finde på at nappe os i fingerne, hvis vi havde rørt ved noget salat eller frugt som han skulle havde.
Han er nu kommet ud til en handicappet pige, og der har han det godt. Det var svært at skulle af med ham, for jeg har haft ham siden han var 7 uger, så jeg kan godt savne ham engang imellem, for jeg holdt meget af ham.

Foto: Tina Knudsen