At føle kærlighed,
Til et andet menneske,
Hvis farve ikke,
Ligner andre.

Er ikke nemt,
For min følelser,
Men jeg våger ikke,
At tage det skridt..

Han har en smuk,
Fin brun farve,
De dejligste øjne,
Der lysner klart.

Han rummer mange,
Dejlige ting indeni,
Er mig en stor hjælp,
At snak tanker med.

Hans kærlighed til mig,
Er meget varm,
Det er meget svært at,
Sige fra over for ham.

Da jeg er bange,
For at mindste,
Det at blive afvist,
Ville gøre alt for ondt .

Han kysser mig,
På kinden blidt,
Ingen ser det,
Det er i tæt skjul.

Ved ikke om det,
Er den samme her,
Han elsker mig,
Hele livet siger han.

Han ville vente på,
Mig til den dag,
Jeg er parat til at,
Give ham kærlighed.

Men jeg ønsker blot,
Et varmt trygt,
Venskab med et,
Andet menneske.

Måske et dumt valg,
Når kærlighed nu,
Er sådan engang,
Men ville ikke våge det.

Bedre at sige fra nu,
Før det er for sent,
Jeg ved at det ikke,
Ville hænge sammen.

I den fremtid som ville
Møde os på vej frem,
Jeg håber ikke at såre ham,
For de ord som kom ud.

Jeg holder af ham som,
Min gode ven,
Det er der gør mig glad,
Mit lille smil kommer frem.

Når verden er trist.
Alt ser sort ud,
Måske det man kalder,
En engle ven.

En som viser hvem,
Han kan lide,
Har mange gode værdier,
Mål i livet.

Min ven rejser snart,
Jeg håber ikke at,
Jeg såre ham ved dette,
Valg som jeg træffer i dag.

Ordene skal ud af min,
Lille stille mund i morgen,
For jo før det sker,
Jo mindre sårer jeg ham.

Jeg ville savne en ven,
Her på dette sted,
Det ville gøre ondt,
Men jeg ved det går over.

Selv om han ville afvise,
Mig i en lang periode efter,
Ville han være der for mig,
Samt han ville forstå det.

Ingen kender dagen i morgen,
Hvad dagen bringer,
Måske vi begge tænker ens,
Omkring disse følelser indeni.

Det som er et venskab,
Ikke kærligheds følelse,
For i denne verden ville,
Det aldrig går alligevel.