Ligger vågen i natten,
og hører kun et anstrengt åndedræt.
Så skrøbelig hun er
så lang natten er
venter forgæves på søvnen
mens tanker om døden kredser omkring
som stikkende angst
angst for at der ingen er
når lyset kommer frem.
angst for smerten og sorgen
som ikke kan overvindes.
Så fuld af liv engang
var hun
uden bekymringer
og sygdom.
Nu har tiden strammet grebet
og døden lurer ved hvert hjørne,
ingenting at gøre
udover at vente
på det sidste åndedræt
og sorgen der følger.
Søvnen glider ind
og tårerne tørrer på kinden
men de kommer igen,
når mørket atter har sænket sig.