Det er et lille kammer bag en trædør. Det ligner et kosteskab, men der ligger en gammel madras i hjørnet.

Der lugter slemt i rummet og det flyder med gamle avise over gulvet. Det er et tæppe. Men man kan mærke det kolde og hårde betongulv igennem.

Midt i rummet hænger en enlig lyspære, den virker ikke. Lige under den er et metalfad, hvor der står nogle sterinlys, som er nedbrændte og sammensmeltede.

To af væggene er af træ. På den ene trævæg, er der tegnet med en afbrændt gren, det forestiller en siloet af en kvinde, der holder et barn i sine arme. På den anden er der intet. Endevæggen er af beton og i den er der et lille vindue. Vinduet er i gadeplan, og er meget beskidt, så lyset udefra kan ikke skinne igennem.

I hjørnet er der en lille plante, med nogle få blade på. Potten, hvor planten står, har en flække, som er tapet over. Jorden i potten er fugtig, og føles som god muld.

Ved siden af madrassen er der en rød plet, det ligner spildte vindråber der farver.

På madrassen ligger et tæppe, sammen med en slidt hovedpude. Under puden ligger en tegning. Den har været sammenkrøllet, men er blevet glattet ud igen. På den står der "Til Far fra Mads", og der er tegnet et hus med en lille familie.

Når jeg vender madrassen forventer jeg at se nogle krøllede sedler, men på madrassens bagside er der en stor indtørret blodplet.