Flemmings mor har fået opereret fire tæer af på den venstre fod, og to på den højre. Det er noget med blodomløbet. De er rådnet væk.
   Hun sidder i den tunge blomstrede lænestol med benene oppe på fodskamlen og ser "Forbrydelsen" på DR. Hun har bare fødder, og de fire resterende tæer ser syge og blålige ud. Flemming sidder i sofaen. Han syntes at Sofie Gråbøl er blevet helt pæn, efter at hun har tabt sig. Hun minder ham en lille smule om Alette nu.
   Flemmings mor vrikker med tæerne. Det er en vane hun har når der sker noget spændende i fjernsynet. Hun har fået fjernet de mindste tæer først, og på den venstre fod er der kun storetåen tilbage. Flemming kan ikke lade være med at se på den, som den danser blå og stor og ensom for enden af morens fod.
   "Uh, han er ubehage-lig Flemming!" siger hun.
   "Ja," siger Flemming.
   "Tror du det er ham der har gjort det?" spørger moren.
   Flemming trækker på skuldrene.
   "Han har i hvert fald ikke rent mel i posen," konkluderer moren. Hun bøjer sig ind over sofabordet og graver de dejagtige røde fingre ned i skålen med Pinocchiokugler.
   Flemming prøver at koncentrere sig om Sofie Gråbøl. Han kan godt lide den måde hun klæder sig i "Forbrydelsen". Naturligt, tænker han.
   "Hvad med din pige?" spørger moren fra lænestolen. Hun ser ikke på ham, skovler bare Pinocchiokugler ind i munden. "Skal jeg ikke snart se hende?"
   "Vi er ikke rigtig kærester," siger Flemming.
   "Hvad er det hun hedder, Anette?"
   "Alette," retter Flemming.
   "I har da været sammen længe..."
   "Ah, ikke så længe," siger Flemming.
   Moren siger ikke mere. Hun ser stift på fjernsynet og skovler manisk Pinocchiokugler ind i munden. Tæerne er holdt op med at danse.