Det sydlige Ebis, byen Calunn
   år 446 – Den tredje tidsalder
   Fuldmånens skær kunne knap anes gennem de tætte mørke skyer. Byporten blev lukket for natten, og den tætte og silende regn kvalte nærmest alle lyde. De tændte fakler syede og truede med at gå ud. Folk havde slået skodderne for og sad indenfor enten foran deres trygge varme pejs eller i den lokale kro. Kun en person vandrede rundt i gaderne. Regnen syntes ikke at genere ham, tværtimod. Som en skygge i natten, gik han målrettet gennem byen. Kappen smældede om benene, da han drejede ned af en smal gyde. Han standsede foran en trappe, hvor en kat sad på det øverste trin. Den hvæssede arrigt og skød ryg. Han tog et skridt op af trappen og katten flygtede hastigt ind i mørket. Han tog endnu et skridt og stoppede foran døren. Frem fra kappen trak han en blodrød daggert. Selv i mørket kunne man se den var rød, og på bladet var der forskellige ældgamle tegn indgraveret.
   Den fremmede løftede sin anden hånd og bankede tre gange på døren.
   I lang tid var der stille, men pludselig kunne høres forsigtige skridt bag døren. Adskillige låse blev skudt fra og døren blev åbnet på klem. "Ved Caladhire!" gispede kvinden. "Ikke dig." Hun forsøgte at presse døren i igen, men for sent.