Engang for laenge siden levede der en prinsesse,som havde en hemmelighed i et hoejt taarn paa et slot, som hun gemte paa.
   Hver dag gik hun dertil, uden at blive set, og tilbragte mange timer der...lykkelig og alene.
   Intet kunne forbyde hende at gaa til taarnet hver dag.
   Men en skoenne dag, da violen blomstrede, og vinden blaeste mildt, glemte hun taarnet, fordi hun oenskede at gaa en tur i haven, som laa langt fra taarnet.
   En soed duft fyldte luften, og hun hviskede,at der var noget hun manglede, men hun vidste ikke hvad det var.
   Hun kiggede op paa taarnet. For foerste gang, virkede taarnet alt for hoejt...
   Naar hun var i taarnet,var hun langt fra violerne og tulipanerne.
   Hun kunne ikke maerke duftene, og det var forkert, hun havde brug for det nu.
   Og dette var den foerste dag, hun ikke gik til taarnet.
   Maanen lyste smukt i natten.
   Nattefuglene sang en soergelig sang.
   Prinsessen var stadig i haven, blandt blomsterne og traerne, hun kiggede på maanen og glemte alt om taarnet. Pludselig blev jorden kold, og maanen forsvandt, og en ny dag gryede, men solen skinnede ikke.
   Alle fuglene sang en soergelig sang, og da prinsessen loeb hen for at se til hendes violer og tulipaner, var de doede allesammen.
   Dette bedroevede hende, og i et, huskede hun taarnet. Hun naesten graed,fordi hun kunne ikke glemme hendes forpligtelser.
   Saa hun loeber hurtigt op af trapperne, og da hun naaede vaerelset, begyndte hun at synge en soed melodi, og alle fuglene glemte den soergelige sang de sang natten foer, og jorden blev varm igen og violerne og tulipanerne blomstrede ogsaa igen.
   Solen skinnede igen, og da natten kom med maaneskin, kunne prinsessen se alt skoenheden fra taarnet.
   Verdenen havde brug for hendes stemme.
   Dag og nat var hun noed til at gaa til det magiske taarn for at synge, for at vinteren ikke skal komme...alle fuglene synger sammen med hende, saadan at det forbliver evigt foraar.
   Selv om prinsessen kun kunne se blomsterne, og foele varmen af foraaret.
   Foraaret var afhaengig af hendes musik og sang, som hun sang fra det magiske taarn, men hun var lykkelig igen, fordi fuglene og blomsterne ogsaa var lykkelige.
   Det er ikke nemt at finde lykken, og nogle gange er det bedre at vi finder lykken indeni os selv.
   Prinsessen havde fundet lykken, i hendes magiske arbejde.