Vi nærmede os Uunartoq - en lille ø i det sydlige Grønland. Følte mig som en viking, der kom sejlende på det store hav, klar til at indtage nyt land. Bag mig de mange smukke isbjerge. Til begge sider de store, silhuetagtige fjelde. Frem for mig bådebroen og noget, der lignede en strandbred. En strandbred i Grønland! Min indre viking forvandlede sig til en forventningsfuld badegæst. I min taske badedragten; klar til at blive taget i brug, når vi nåede kilden, som efter sigende havde en badevandstemperatur på 38 grader.

Udsigten fra bådebroen var billedskøn, som var den et smukt maleri af selveste Niviarsiaq - Grønlands sjæl. Isbjergene, fjeldene og den hvide sandstrand, som strakte sig længselsfuldt ud mod havet. Polar-kærulden, som stod svajende langs stien, der førte frem til kilden, hvor en hvid, dunagtig damp havde lagt sig som et tykt tæppe over den let boblende vandoverflade.

Lod mig som den første glide ned i vandet. En dyne af blødt kildevand smøg sig om min krop. Badekars-temperatur i det fri i selveste Grønland. Isbjergene, der sejlede tæt forbi - blæsten og regnen, der kun nødtørftigt formåede at tørre sveden af mit ansigt. Under mine fødder en brændende fornemmelse, som bredte sig op gennem kroppen. Sveddryppende, som sad jeg i en sauna.

Indimellem rejste jeg mig op for at blive afsvalet, men plumpede med et plask og stort velbehag tilbage i den forunderlige "svedekasse". Sendte en venlig tanke op mod de store fjelde, hvis skurren mod hinanden havde frembragt dette fantastiske vidunder. Følte mig i ét med naturen akkompagneret af en stille fred i mit indre.