5En nytårsnat
Det var med frakken over armen, at hun forlod festen og i stedet ... [...]
Noveller · hjertesorg, sorg, kærlighed
9 år siden
2Mig og min mor
Sommerferien var lige begyndt, og vi havde ingen store rejseplane... [...]
Noveller
11 år siden
2Det skulle egentlig ikke gøre ondt
Det var nu egentlig ikke fordi det skulle gøre ondt, men det gjor... [...]
Kortprosa
11 år siden
2Regnen - Kapitel 1
Midt i det kolde nord, hvor bjergene møder skyerne og regnen alti... [...]
Fantasy
11 år siden
1Den blå-grønne bog
Vinden havde fat i træerne, og solen var for længst blevet til et... [...]
Kortprosa
13 år siden
6Regnen
Mørket havde endelig lagt sig over den lille by Quibek. De små ly... [...]
Noveller
14 år siden
7Lyde fra stilheden
Et svagt åndedræt brød stilheden i soveværelset, vinden uden for ... [...]
Noveller
15 år siden
0Loser
Is it okay · To feel left out in the dark? · Or should I try to fit i... [...]
Digte
15 år siden
4Molly i vinduet
Gruset knasede under skoene, og afbrød Mollys nærmest larmende ta... [...]
Noveller · følelser, smerte, familie
15 år siden
0Ungdom!
Neon nætterne åbne op for en selvglæde · Der rammer én midt i solar... [...]
Digte
15 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Michelle Marie Bruun Baadsgaard (f. 1989)
Et svagt åndedræt brød stilheden i soveværelset, vinden uden for havde for længst lagt sig. Uret i køkkenet havde opbrugt sit batteri, mens det store ur i stuen tikkede i bedste velgående. Køleskabet summede, og hunden kom med små drømmende grynt ude i baggangen. Han kunne høre dværghamsterne løbe rundt i deres hjul, og lave støj, i værelset ved siden af. Han havde ligget vågen den sidste time og kigget på den sovende kvinde, ved siden af ham i sengen. Det var stilheden der havde vækket ham, eller måske havde han slet ikke sovet? Han var i hvert fald vågen nu, lysvågen. Han havde prøvet at falde i søvn igen, men de små lyde fra stilheden holdt ham vågen. Han lyttede til hendes åndedræt og kiggede på det sovende ansigt, der havde fået et svagt smil på læben. Han var begyndt at føle en hvis afsky, ved tanken om deres intime leg, tidligere på aftenen. Det dunkede i hans hoved, og han kunne stadig mærke alkoholen pumpe rundt i kroppen. Han slikkede sig på tænderne, og mærkede rødvinen, der havde lagt sig som en belægning over det hvide tandsæt. De havde også drukket for meget rødvin den aften, men han syntes det var så svært, at sige nej når andre bød. De elskede jo begge to rødvin. Det var lige før, at han elskede rødvin højere, end han elskede hende. Hende med de brune krøller og den perfekte krop. Hende der lå og sov ved siden af ham, og som han engang havde elsket så højt.
   Hun var en høj veltrænet kvinde. Hendes lange brune krøller kælede for hendes mørke skulder og faldt ud på pudens hvide betræk. Han huskede dets følelse og den bløde duft. Han huskede hånden der kælent gled gennem det, den aften de mødtes. Hun havde en perfekt krop, med gode faste bryster og en flad mave. Hun havde lange tynde ben og flotte fødder. På hendes tynde, mørke ankel havde hun en tatovering, som forestillede en delfin. Hun fik den på en rejse til Mallorca for nogle år tilbage. Hun havde længe ønsket sig sådan en, så han havde betalt den. Nu lå han og tænkte på, om hun havde haft ondt, eller om hun havde fortrudt motivet. Hun havde fortalt ham det engang, men nu havde han glemt svarene.
   Den aften havde hun haft den grønne kjole på, den kjole der komplimenterede hendes flotte slanke krop. Den der fik hendes bryster til at se større ud og gjorde benene lidt længere end normalt. Nu lå hun nøgen i sengen og vred sig i søvne, mens krøllerne viklede sig ind i hinanden. Han tændte ikke på hende mere, hun var kommet til at se så gammel ud, syntes han. Engang havde han holdt så meget af hende, han havde elsket hende så højt, at det næsten gjorde ondt. Nu irriterede han sig over alt, hvad hun gjorde. Den måde hun tyggede sin mad på, den måde hun sagde hans navn. Det var den måde hun stønnede på når de havde sex, eller måden hun kyssede ham. Han kunne ikke døje det mere, han måtte væk, ud, videre i livet uden hende. Han ville fortælle hende det hele når de stod op. Fortælle at han ville væk, at han ikke elskede hende mere. Han vidste, hun ville græde, men så ville han fortælle hende, at livet ikke er en dans på roser. Han ville lægge sine arme om hende og kysse hende på panden. Han ville pakke en taske og køre ud i det blå i den familiebil de lige havde købt.
   Han løftede forsigtigt dynen, for at kigge på den nøgne krop, der stadig vred sig i søvne. Hun vågnede og satte sig langsomt op i sengen. Han smilede kælent til hende, og hendes trætte ansigt tog smilende imod. Han sagde han bare skulle kigge, men han vidste godt at det var løgn. Hun tog ham om nakken og kyssede hans bløde læber, fortalte ham at hun elskede ham, og kravlede tæt ind til hans nøgne krop. Han begravede næsen i det bløde mørke hår og sagde, han også elskede hende. Han lagde armen om hende og faldt i søvn uden at ænse lydene fra stilheden.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 03/05-2009 13:01 af Michelle Marie Bruun Baadsgaard (madpapir) og er kategoriseret under Noveller.
Teksten er på 701 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.