Hun har efterhånden hørt sangene på computerens playliste mange gange. Men for hver gang den starter forfra skruer hun bare højere op. Højere og vildere, som Nik & Jay synger i et vildt remix en af hendes venner sendte hende inden han tog i byen.
   Det er lørdag aften. Hun havde egentlig planer om at tage i byen med nogle veninder. Tøjet var lagt frem. Asti'en og Somersby på køl. Den rigtige taske og skoene der matcher var stillet frem i entreen. Men under bruseren kom tankerne, som hun så længe har holdt på afstand. Hun stod længe for at forsøge at vaske fortidens forfærdelige fejltrin væk. Da hun var færdig stod hun og kiggede sig i spejlet ... sukkende ønskede hun at hun befandt sig et andet sted, i en anden tid, i et andet rum.
   Griber så ud efter mobilen og skriver en hastig sms til den veninde der holder festen ...
   Hun holder vejret ...
   Der går et par minutter hvor hun står og kigger på den sorte skærm.
   Beep ...
   En sørgmodig sms fra veninden, om at hun er ked af at hun ikke kommer, men at hun bare skal ringe hvis der er noget.
   Hun sætter mobilen på lydløs. Henter den kolde Asti fra køleskabet. Sætter sig ind i sofaen, stadig med det våde håndklæde på. Hun skruer endnu mere op for musikken.
   Sætter flasken for munden og drikker.
   Hun drikker sig mod til. Mod til at gøre det der altid hjælper ...
   I hvert fald for en stund ...
   Hun studerer sin krop. Selvom hun prøver at skjule det godt er det ikke svært at se når blot man kigger efter. Hun sørger altid for at finde steder der kan skjules med tøj så ingen opdager hendes sørgelige skamferende sindstilstand.
   Hun sukker og drømmer sig tilbage til dengang hvor hun ikke havde brug for denne smertegivende smertelindring. Tilbage til dengang hvor hendes liv havde været en gave som hun aldrig nogensinde ville bytte. Nu ville hun for alt i verden ønske at hun finde kvitteringen så hun kunne bytte det hele væk.
   Godt beruset finder hun sit grej frem. Hun sætter sig på badeværelsesgulvet. Hun er klar til lindring og til smerte.
   Hun fjerner så håndklædet fra inderlåret og sætter det lille skarpe blad til huden.
   Hun mimer: "Så tag mig dog væk" og "Undskyld" mens hun skærer. Hun græder ikke. Hun har lært sig selv at denne smerte er bedre end den følelsesmæssige smerte som livet påfører hende.
   Hun skærer og skærer. Et par snit plejer at være nok ... Ikke denne gang ... Denne gang skal der mere til ... Denne gang vil hun ikke vågne op til det levende mareridt igen ...
   Denne gang går hun for vidt ...