Far kommer altid sent om aftenen. Når resten af huset var gået til ro kom han listende. Han sørgede altid for at den dør var den bedst smurte i hele huset. Den knirkede aldrig.
Han drejer forsigtigt på håndtaget og åbnede den. Kigger sig lige godt omkring på gangen for at sikre at alle sov og gik så ind.
Den fine seng stod midt i rummet mellem de to ovale vinduer. Gardinerne er trukket ned. Månes blege, kolde skær trænger igennem de hvide blomstrede gardiner. Hele familien havde hjulpet til med at få sengen samlet. Der duftede af nyvasket sengetøj. Op af den ene væg stod der en hvid enkel kommode som engang havde været hans mors. Bag den anden væg gemte der sig et skab med tøj.
Far står lidt og lader sine øjne vænne sig til den svage belysning. Han kigger rundt i værelset som han og moren havde brugt lang tid på at indrette så det var hyggeligt. Han lister stille frem over gulvet. Passer på med ikke at falde i noget af det legetøj og skolebøger der ligger spredt. Han stjæler et hurtigt kig ud af vinduet og vender så opmærksomheden mod sengen.
Datteren sover.
Det er tirsdag nat og hun skal op og i skole. Han smiler for sig selv. Ligger så en hånd over datterens mund. Hun vågner og vil skrige. Far presser bare hånden hårdere mod hendes mund. Hendes øjne fyldes med tårer. Han hiver hurtigt dynen af hende. Hun prøver at sparke ud efter far. Men far er alt for hurtig og alt for stærk. Med den frie hånd finder han et tørklæde frem fra sin lomme og uden datteren har registreret noget har han bundet det for hendes mund og har fået hende om på maven. Med den ene hånd holder han begge hænder stramt på ryggen af hende. Hendes sparkende ben bliver holdt nede af hans.
Hun kigger på det fine familiebillede der står på hendes natbord. Det blev taget sidste år på deres ferie til USA. Hun smiler på det og holder frivilligt sin far i hånden - det er en af de sidste gange hun har gjort det. Da de var kommet hjem var de natlige besøg begyndt. De første gange havde han bundet hende til sengen, men han havde fundet ud af at det larmede for meget, da hun kunne skubbe til den så den slog mod væggen. Så de havde købt ny seng. Familien havde hjulpet til med at samle den - rigtig familieidyl. Samtidig havde de indrettet hendes værelse på ny. Hun måtte få det ligesom hun ville - for så kunne far få det ligesom han ville.
"Husk nu, det her er vores hemmelighed," hvisker han i øret af hende. Han hiver bukserne af hende. Hun græder og gemmer sit hoved i puden da han trænger op i hende.
Hun søger tilflugt i sit sind. Finder den yderste afkrog af sine tanker og gemmer sig der. Der er mørkt omkring hende. Hun sidder i lotus stilling. Prøver at kontrollerede sin vejrtrækning, samtidig med at tårerne stadig løber ned af kinderne på hende. Hun lukker øjnene. Da hun åbner dem på ny sidder hun på en græsplæne i en fantastisk have. Hun indånder den berusende duft af alverdens vilde blomster. Hun hører fuglene synge muntret over hendes hoved og hun mærker solen varme hendes kinder. Hun rejser sig og går gennem de mange blomster. Der er roser, tulipaner, ærteblomster og mange andre hun ikke kender, i alle regnbuens farver. Hun sætter sig under et stort egetræ der står midt i haven.
Pludselig forsvinder solens varme stråler. Himlen bliver dækket af sorte tordenskyer. Fuglene og deres fortryllende sang forstummer. Blomsterne lukker sig sammen og farverne forsvinder. Store tordenskral og lyn flænger himlen og skaber kaos i hendes sind. Hun lukker øjnene hårdt sammen og beder til at haven er sig selv igen når hun åbner dem. Men hun ser blot sit sengetøj der er vådt af gråd.
Far slipper langsomt taget på hendes arme. Rejser sig op og tager bukserne på igen. Lægger så dynen over sin datter og kysser hende godnat. Han lister stille ud af værelset igen og lukker forsigtigt døren efter sig.
Hun ligger stille for en stund og prøver at samle stykkerne af hendes ødelagte sjæl op. Hun har efterhånden gjort det så mange gange at det føles som en vane, men samtidig bliver det også sværere og sværere at samle den - den bliver aldrig som ny og det ved hun. Hver gang mangler der et stykke. Hun vender sig i sengen og tager natbukserne på igen. Står så op og sætter en streg på sin kalender. Næsten hver dag har en streg. Hun kigger ud af vinduet og mindes den smukke have.
Hendes største ønske er at flytte hjemmefra. Ikke bare hjemmefra, væk fra byen, landsdelen - ja måske endda landet. Hun lægger sig under dynen igen. Kigger hen mod døren og lukker så øjnene. Hun drømmer om haven og den fred hun har der.
Solen skinner og fuglene fløjter fornøjeligt igen. Blomsterne er dog ikke helt som de var før. Der er mange der ikke er sprunget ud endnu, men sådan er det altid efter stormen. Der er dog ofte nogen der slet ikke springer ud igen. Mon der altid vil blive ved med at være blomster i hendes have?
Hun sidder under egetræet og finder sin indre ro. Hun kigger engang imellem op på den skyfri blå himmel. Helt ude bag horisonten synes hun at ane de altødelæggende sorte skyer. Hun ved at de nok altid vil ligge og være på lur.
Hun trækker vejret roligt. De vil ikke angribe mere i aften, fortæller hun gentagne gange sig selv.
Til sidst falder hun i søvn under træet.