Banker elektroderne på plads i et ensformigt tryk med pulsåren,
inhalerer partiklerne røg på ristede fortænder,
boret i uden de valsene kys under huden,
der knitrer og tænder de brændte minder med glans,
og efterlader rummet tømt for tårer.

Opbygger en konstant og rolig vejrtrækning med flydende kvælstof,
nedbryder de fysiske barrierer for hvad der var muligt og møder det uforventbare,
i en kamp om troskab mod fortiden eller kampgejst med fremtiden,
alle med munde der længes efter svedens erfaringer,
alle med skeder der længes efter sekret mod deres skrog.

At lege med de vilkårlige rækkefølger eller glemte beholdninger af sandkorn,
tegninger der er skabt i mørke kældre på trøstbare vægge,
eller i kanten af den begravede kiste hvor komaen uddøde,
blank kryb og kravl danser pendulet endnu videre,
og vi smager blodet af de tv-dansende parametre.