Som sansefyldte ekkoloder fyldes rummet med eksploderende endorfiner,
krydret med pirlige smil og omkransende hjerte og sjæl,
halv pinligt halv rigtigt og dejligt rart,
som sekundære noder til en ny og sexet symfoni,
godt ekset og tilsyret i glidende valsende bevægelser.

Blikkende fanger nydende hinandens skridt
mens lydende skrues ned og latter gentages,
som sjælen kysser den pirlige orkide,
reagerer vakuummet uendeligt og evigt,
med forsigtige lege bag åbne døre.

Ordenes kamp mødes i et finurligt salsa brag,
om røde, sorte og hvide, sukkende minutters tanker,
blottet for kinders falmen og rigt på frugtens minde,
daler de fordrerne nærmere og nærmere med roserne på trapper
til kysset i vinden lister forbi din kind.