Måske er alt det gode, som med lun pære tærte;
alene nyde med stille suk for at drive tungsind på afstand, men endnu bedre om man deler med en anden.

Joh, alting bliver nok lidt lettere med pære tærte...

Nyder at være stille, bare være til.
Sætte tempoet ned når alle andre har deres hastværk. Så synes det, som iler alle rundt som ildfluer for mit blik, og tiden går langsomt; alt i mig står stille for en stund. Giver tid til at hele og stilne sindets krusninger, får min vandring gennem Tiderne til at synes knapt så lang, med denne lille skal af salig ensomhed.
"Hvorfor siger du ikke noget? Lad det da ikke blive akavet..."
Hvorfor skulle jeg dog? Ord vil jo kun gøre stilheden mere akavet, om der er for mange af dem.

Nyder at være stille; to. Med én, man ikke behøver at mærke ensomhedens kvælende svøbe med. Sidde sammen med, hér hver for sig, betragte og undres over ildfluers forvildede dans. Skærme sig i delt stilhed og lade andre på afstand.
Jeg véd jo, hvad du gemmer på i lommen af filosofi, og du kender min dæmon i tasken, så her er nok af larm og ord, i og omkring os.

Vi bliver afbrudt af kaffekoppers bestemte kald med klirren til bordet, og af de små porcelænsforklædte tallerkeners ligeså højlydte entre til vores tavse verden.
Jeg sukker lidt vemodigt over bruddet, spørger hvorfor hun ikke kan være stille, hvorfor hun ikke kan smile, så hun ikke larmer med sit adstadige blik. Men hun hører mig ikke, har travlt med at misunde os stilstanden, dér midt i hendes café.
"57,50,-!" tordner hun med Thors stemme og lynild gennem de små blå sprækker i ansigtet. 
Jo, mon ikke Mjølner snart følger efter? Her er ingen Frejas mildhed...
Du ser undrende hen på mig, ryster på hovedet.
Jamen, jeg ved det ikke! Måske er hun bare træt af vores larm?
Men du betaler hende alligevel for at gå, og lade os i tosomhed.

Først nu smiler jeg.
Undskyld, havde ikke set det førend nu, min elskede!
Du nikker bare, smiler velvidende. Jo, jeg kender dit blik, kender dit navn, Dæmon...
Du rækker mig den dertilhørende lille gaffel, og lader mig smage på et stykke af guddommelig og ganske tyst pære tærte.
Du har ret; den behøver ikke være hjemmelavet.