Ind i nattens tunge
forføres jeg af dit neonlys
på godt og ondt.
Hvorfor skulle jeg erklære
min eksistens til dig
og vise dig
min verden
som den er, når jeg ved
det som jeg gør?
(og hvordan kan det være at min mave
gør ondt ved blotte tanken om dit smil?)
Hvor er du dog smuk
føler du dig fanget
som en flue
imellem mit net
af tanker og drømme?

Jeg ved ikke om det var natten
mit onde, eller bare dig.
(og hvordan skulle jeg vide det
når dit lys blinder mig og
forkaster
mig
til din blotte skygge)
eneste jeg ved er smilet
og panikken
som omgiver dig
i mine drømme
brænder sig fast.