Katrine følger Majkens bevægelser med øjnene. Hun hægter en halskæde sammen om halsen. Den har en smuk, rød sten, og står godt til Majkens lange, mørkebrune hår.
   "Er jeg pæn?" spørger Majken, og smiler til Katrine. Katrine smiler tilbage.
   "Pragtfuld," siger hun så, og læner sig frem imod hende og fjerner en lille, genstridig tråd, der ikke har ladet sig bortvise, efter at være blevet klippet af, fra den nye, hvide, hjemmesyede kjole. Majken har arbejdet på den i flere dage, og er synligt stolt af resultatet.

De skal til fest på skolen, Katrine arbejder på som hjælpelærer, Majken og hun. Det er første gang de er ude sammen. De er næsten høje af forventninger. Katrine havde fået at vide, af skoleinspektøren, at hun bare kunne tage sin fyr med, hvis hun ville. De andre lærere havde jo DERES ægtefælder med.
   "Skal det være en fyr?" havde Katrine forsigtigt spurgt.
   Inspektøren havde først set forvirret ud. Så lyste han op i et stort smil, da han havde forstået, hvad hun mente.
   "Naturligvis ikke," havde han sagt, "en pige er ligeså velkommen!"

...og nu skal de altså af sted. Det er dejligt vejr, og de har fundet deres fineste tøj frem.
   "Du er pragtfuld," siger Katrine igen, og ser Majken dybt i øjnene, "du vil bjergtage dem alle!"
   "Det vil du også!" siger Majken, bøjer sig ned mod Katrine, der sidder på sengen, og giver hende et kys.
   "Du er fortryllende, er du klar over det?" spørger hun så. Så retter hun sig op med ordene:
   "Nå. Skal vi gå?"
   "Jeps!" svarer Katrine, og rejser sig også...