2One night stand
Linda ser på mig, med et skævt smil. Hun spørger om jeg har tænkt... [...]
Kortprosa · nat, varme, fest
4 måneder, 8 dage siden
2Forlaget
Jeg sidder til endnu et aften kursus hos Forlaget. Fyren ved side... [...]
Kortprosa · kultur, anderledes, ungdom
4 måneder, 8 dage siden
26.klasse - Legit
Pigerne i min klasse, er næsten 2 år ældre end mig. Jeg sprang 5.... [...]
Romaner · krop, skolen, fremtidssamfund
1 år siden
4Folkeskole
Umuligt at række hånden op · Ordene komme buldrende, undviger tanke... [...]
Digte · psykiatri, mennesketyper, skolegang
1 år, 2 måneder siden
3Noget galt
Jeg ved at der er noget galt, lige fra jeg træder ind i din lejli... [...]
Blandede tekster · frustration, voldtægt, forhold
1 år, 3 måneder siden
4Kirken
Nick flåede slipset af, inden han startede bilen. Majbritt ved ha... [...]
Kortprosa · observation, tankeflugt, fremmedgørelse
1 år, 3 måneder siden
12Tomgang
Jeg har brug for, at der nogle omkring mig · Jeg har brug for, at d... [...]
Digte · ensomhed, usikkerhed, parforhold
2 år siden
8Du var der engang
Du var der engang · Husker stadig, hvordan du greb mig, da jeg fald... [...]
Digte · kærlighed, mennesker, livets gang
2 år siden

Puls: 2,9

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Ida Hansen (f. 1991)
Vinden legede med hans hår, vandet foran ham forekom stort og uoverskueligt. Himlen over ham, var mørkegrå, solens sidste stråler lyste op, i en skarp kontrast til den mørke himmel. Hans ben hang slapt ud over skrænten, over vandet. Lyden af den kliche agtige Nokia ringetone fik ham til at fare sammen. Han registrede ikke navnet på displayet. I stedet tyrede han telefonen ud i den sorte sø foran ham. Det var en kold aften, hans krop rystede af afmagt. Han lagde sig ned på det dugvåde græs og mens et par tårer løb sidelæns ned af hans kinder og ind i hans ører lukkede han øjnene.

"For fanden da også dreng." En dyb stemme skar igennem til hans bevidsthed. Hans overkrop lettede fra græsset, og et par store hænder ruskede ham, så han gyngede frem og tilbage.
   Med et slog han øjnene op, og så ind i et par meget mørke øjne.
   Det tog lidt tid før han genkendte manden foran ham.
   "Hvad fanden laver du?" Stemmen forekom ham irriteret og bekymret på en gang. Han tænkte over spørgsmålet, før han langsomt svarede "Ikke noget. Jeg faldt bare i søvn." Manden så ham i øjnene, som om han forsøgt at aflæse hans ansigtsudtryk.
   "Hvorfor tager du ikke din telefon?, jeg har ledt efter dig i flere timer" Emil sank en klump og så op på himlen hvor solen for længst var gået ned. Hans læber dirrede og han forsøgte ihærdigt at holde tårerne tilbage.
   "Emil, kig på mig." Han tøvede, men til sidst så han modvilligt op på manden foran ham. Da de havde øjenkontakt sagde Brian stille "Jeg har allerede mistet en af mine søskende, jeg vil ikke miste en til." Med et væltede tårerne ned af Emils kinder.
   " Det var mig som sagde at vi skulle kører om kap, hun var ved at overhale mig da.. "
   Manden trak ham ind til sig og vuggede ham forsigtigt i sine arme, velvidne om at det på alle andre tidspunkter ville gøre hans tolvårige lillebror stærkt irriteret.
   Da Emils hulken var mindre voldsom trak Brian sig væk fra ham igen. Brian så på ham, og hev tavst sin hættetrøje over hovedet. Han trak den ned over hovedet på Emil, og hev den helt ned over hans spinkle overkrop og rettede på hætten. Emil mødte hans øjne, og tørrede de sidste tårer væk med sin håndryg. Brian lagde en hånd på hver af hans skuldre før han stille sagde "Emil, en voksen mand kørte ind over cykelstien, og han ramte hende. Jeg ville ønske det ikke var sket, men det gjorde det." Brian så på ham, og da Emil mødte hans øjne, blev han klar over hvad der stod malet i hans ansigt. "Det her er ikke din skyld."
   "Hvor tror du hun er nu?" spurgte Emil fortvivlet.
   "Jeg ved det ikke, men jeg tror hun er deroppe et sted. Hvis hun kunne se os nu, så tror jeg hun ville sige.." Brian lagde en hånd på Emils brystkasse "... At det var tid til at du skulle begynde at smile rigtigt igen. "
   Emil så væk, og Brian hev ham ind til sig igen. De sad på skrænten i lang tid inden Emil trak sig lidt væk. Brian rejste sig fra græsset, og rakte ud efter Emil som tog hans hånd. Han hev ham op, og lagde en arm om hans skuldrer, mens de begyndte at gå hjem.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 15/04-2011 13:57 af Ida Hansen (Kajaki) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 566 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.