Hvis vi ser bort fra loftets mæanderbort
ville hjørnet være et tilforladeligt system af koordinater
langs hvis akser du og jeg engang skal plottes ind;
en slags midte der rokker uroligt
frem og tilbage over at være noget så nær
de udstoppede kroppe der slynges rundt
som hjul indeni hjul der ekser ind og ud
under det europæiske centralmassiv
hvor velformede verdener
må aborteres før de finder sted
Abstrakte legemer sat i bevægelse
mellem acceleratorens summende magneter
har en mikroskopisk chance for at ramle sammen
som smeltende voksfigurer
siger en selvopfyldende profeti
broderet ind i skulderpartiet på en rumdragt
man allerede dengang havde sat ud af produktion
og som sådan ikke skal begrædes
fordi intet nogensinde vil gå tabt, sådan rigtigt
heller ikke radiosignalerne vi gudskelov
nåede at sende afsted som
streger tegnet mellem
stjernernes skønhedspletter
på rummets krumme rygrad
der bugter sig sultent
mod galakserne der bare bliver
ved med at bugne af
mælk og akaciehonning
dryppende uklart som fedtperlernes
spil ved bredden af en blegedam
hvor nogen trækker våd natten over
med sprukne hænder efter noget
de ikke ville kendes ved selvom det
skulle vise sig at findes.
Den erindrendes harmoni findes måske kun
som et horn i siden på en eller anden
der reagerer på en andens vegne,
en basun der lyder som nogen der trækker sig tilbage
fordi en anden læner sig ud i de fire vinde
ved verdens ende for at vandre bort
Et gement messinghåndsving skruet ind
i spilledåsens rene mahogni.