Hvis han strakte armen lidt længere, bare en anelse, ville hans fingre strejfe hendes hud. Armen nåede aldrig længere. Der blev pirket voldsomt til rummet og hendes ansigt forskød sig, idet Mark blev suget op til overfladen og ud. Det bippede højlydt i det ene øre. Øret, der ikke var mast ned i puden. Med et støn slog Mark ud efter sin mobil og formåede derved at skubbe den ned på trægulvet, hvor den landende med et dunk, for så at blive ved med at bippe.
"Argh!" Mark begravede sig i dyner og kvalme, men den nådesløse bippen tog kun til. Var det egentlig ikke søndag? Det forklarede jo kvalmen. Hvorfor fuck havde han sat sin alarm til på en søndag?! Et billede af ham selv, der slog hovedet mod en mur gentagne gange, dansede bag hans øjenlåg. Søndag.
"Argh, altså!" Hvorfor stoppede den lortetelefon ikke? Hvorfor virkede hans telepatiske mordforsøg ikke? Dø! Dø! Lortemobil. Sikke noget lort.
Gud... søndag!
Med ét var Mark lysvågen og ude af sengen. Dynerne halvt ude over gulvet. Han tog den i sprint over til toilettet og lod telefonen larme videre mens han tog sit livs hurtigste bad. Som om naboerne ikke hele tiden holdt fester til klokken fem næste morgen. Og så på hverdage! De kunne garanteret alligevel ikke høre den gennem væggen. Tøjet fra i nat lå i en fin, øllugtende bunke op ad kummen. Der lå det godt. Gad vide om hans mor ville lægge mærke til, at hans skjorte ikke var strøget? Mødre.
Håret dryppede stadig, da Mark stod i elevatoren i sit mørkegrå jakkesæt. En mørk plamage var ved at sprede sig ud over jakkens foldede krave.
Det var først da han stod ude foran sin bygning, at Mark stod stille, tog en dyb indånding og slappede af. Han skulle nok nå det. Selvfølgelig skulle han det. Han skulle bare lige finde en taxa og en kirke. Den rigtige vel at mærke. Kirke, altså. I dag skulle hans søster giftes og som hun altid så bebrejdende påpegede, var Mark jo "Sådan en, der aldrig har styr på noget. En rigtig lillebror." og derfor passede hun endnu bedre på ham. Heldigvis havde hun heller ikke denne gang givet ham noget ansvar whatsoever - han skulle bare møde op. Og det var åbenbart også nok.
Det var ellers dødærgerligt. Eftersom det var søndag i dag, måtte det jo have været lørdag i går, og Marks venner havde trukket ham med i byen. Brylluppet skulle jo fejres! Han kunne have festet hele natten! Helt ærligt - at holde bryllup på en søndag. Det var da bare at genere folk. Nu han tænkte over det, havde han så ikke været sammen med en eller anden tøs om natten? Mark kneb øjnene sammen. Brunette? Blondine? Argh... Han kunne sgu ikke huske det. Nårh ja, hun havde da i hvert fald grinet en hel masse. Det gik op for ham, at han ikke havde fået ringet efter en taxa endnu og så gik det op for ham, at hans hænder rystede. Ad, tømmermænd. Nummeret gik igennem og de fik adressen. Hvem var det hun var. Han kendte hende da vidst, gjorde han ikke? Det var for øvrigt mægtig fint vejr til et bryllup. Klar sol og femten grader. Hans søster måtte være ved at springes af lykke. Han lavede automatisk en grimasse, der skulle imitere hans søsters ekstase. Perfekt solskin! Men bryllup - det var ligesom om det fik nogle klokker til at ringe. Ha! Mark slog sig på låret og fik en ældre dame til at gå i en stor cirkel uden om ham. Damer og deres tasker. Han skulede efter hende. Igen prøvede han at samle tankerne. Det var noget han åbenbart havde virkelig svært ved her til morgen. Blondine. Nu var han næsten sikker. Hun havde været til noget temafest, ikke? Havde haft en grim hat på? Kom den taxa ikke snart? Han kiggede på sin mobil. Tyve minutter. De ville slå ham ihjel, hvis han kom for sent. Hvorfor skulle hun også lige giftes i dag, når han havde sådan en hovedpine? Herfra kunne han se en Seven Eleven, hvilket overhovedet ikke hjalp på sagen. Kims og Coca Cola for maven og smøger for nerverne. Pludselig flashede hendes ansigt på lystavlen og nu fik Mark det for alvor dårligt. Hans svogers lillesøster! Hun var sgu da ikke mere end seksten! Marks krop blev kold og klam og rystede en lille smule mere. Han kunne ikke bestemme sig for om han ønskede, at taxaen kom snart eller aldrig. Hvis bare han ikke skulle til det bryllup! Lortebryllup. Endelig besluttede han sig for at stille sig ud til vejen. Så kunne han da se den, når den kom. Desværre var Marks motorik så dårlig den morgen, at hans fod ikke løftede sig, da en af fliserne var hævet en smule over de andre og han faldt, lang som han var. Hovedet landede med et smæk på gaden og Mark blev liggende.
En halv snes kilometer borte kimede kirkeklokkerne.