Kiggede rundt i stuen, tiden havde ikke ændret sig, den gik stadig på samme måde og mængden af timer på en dag var stadig den samme.
Sukkede, tiden havde måske ikke ændret sig for alle, men for mig var den anderledes. Den tog liv i stedet for at give.
Hvad gør jeg forkert?
Jeg prøver alt, men tiden er bare i mod mig, endnu et suk.
Jeg burde lægge i sengen, men jeg havde ikke rigtigt lavet noget, så fortjente jeg overhovedet søvn?
Jeg kunne mærke en stor bølge af tanker vælte rundt i mit hoved, jeg kæmpede bare for at holde mig oppe.
Jeg vidste ikke, hvor denne bølge var kommet fra og hvad jeg skulle gøre for at få den til at lægge sig.
Det var som tiden bare havde taget den med sig.
Den ro natten og søvnen skulle bringe, var der ikke, der lå bare et uhyggeligt monster, der bare ventede på mig, for at gøre den næste dag endnu hårdere.