Uanset hvor hårdt du kæmper imod, så må du på et eller andet tidspunkt give fortabt! Og ja, hvis du sidder og tænker "Åh nej, endnu en om HAM?" så kan jeg med ro i stemmen, og et glimt i øjet, svare "Åh ja, for alt i mit liv for tiden drejer sig kun om HAM!" OG DET ER IKKE EN GANG LØGN! Faktisk er jeg ved at få pip af mig selv, over hvor solgt du er, når ham manden står der. Du bliver blød i knæene og du er parat til at rive dit hjerte ud og lade det ligge på bordet, pumpende, blødende og ufornuftigt. Du har tabt dit hjerte og sammen med det, din fornuft!

Selvfølgelig er fornuften ikke helt væk! Ofte slår den så hårdt igennem at du bliver helt skræmt, men for det meste ligger den, og ulmer, som en dårlig samvittighed. Jo mere du tænker over dine følelser, jo mere forvirret bliver du. Fornuften siger én ting, hjertet siger en anden, begæret en tredje og dine handlinger en fjerde. Alle de beskeder får du fra din egen forvirrede krop, samtidig skal du tage stilling til hvad andre siger/råder/blander sig i. Og sidst men ikke mindst, skal du analyserer ALT hvad han gør, siger, tænker, og ser hen. ER DER NOGET AT SIGE TIL AT MAN BLIVER FORVIRRET!?!?!?

Du føler, at alle gør nar - at alle kan se hvad du har gang i, og DET kan de. At alle ved meget bedre end dig what to do, og alligevel vil du egentlig ikke modtage råd fra nogen. Du vil egentlig gerne selv, uanset hvor forvirrende og sårende og hjerteknusende det er.

Troede du nogensinde at du skulle blive ramt? NEJ! Troede du nogensinde, at du skulle opføre dig lige så tosset som alle de andre unge single piger? NEJ! Kom du til det alligevel? Jaah... Og følelsen: vidunderlig-skræmmende-forvirrende-lykke..