At miste en man har kær
Det kan godt gøre en mor ret så sær
Alt det man har kæmpet for og givet
Det kan pludselig ud af ens hænder ha' sivet
En bil, et tog, en bus
Det kan have taget livets ekstra plus
Man husker den tid da de var små
Også den tid hvor de i maven lå
Pusleriger og spark fra maven derinde
Tegn på at de livet vil vinde
De ting er ikke noget man tar forgivet
De minder der i hjertet er forblevet
De første billeder af prikker der vokser
Bliver barnet mon balletdanser eller bokser
Er det rødt eller blåt der værelset skal pryde
Kærligheden og glæden er hos alle begyndt at syde
Barnevogn, bleer og andet køb
Det skal købes til livets store løb
Pludselig dagen den kommer
Umm det er midt i en varm sommer
Babu babu med sirener der hyler
Ambulancer kommer igennem selv det værste mylder
Glædessmerter, pressetrang og masser af brok
Men manden siger: "Bare rolig, det går jo nok!"
På båre, til lægen vi hurtig haster
Jeg råber: "Sig det til min faster!"
Det hele går hurtigt og snart er det forbi
Damen fortæller at det blev en sød lille pi'
Jeg er træt og glad på samme tid
Nu blev vi endelig belønnet for al vores flid
Hjem vi kommer og alt er godt
Gæsterne kommer med stort og småt
Bamser og tøj i læssevis
Og også en lille pink sparegris
Kort med lykønskninger og søde ord
Åhh det er skønt at blive mor
Tiden derefter er lyserød og fin
Åh lille pige du er min
Familielivet kører og alt er godt
Alle de andre siger at vi klarer det flot
Ja, Ninette det skal hun hedde
Og selvfølgelig skal hun prøve alt det fede
Tiden går hun vokser og gror
"Moar" var hendes første ord
En dag i marts hun forlader mine arme
For sine første skridt at tage, falde og larme
Men hvad så, hun gik og vi det så
Også gør det ikke noget at hun på maven lå
Hun voksede lidt mere, og blev 6 år
Lige det år hvor man til skolen når
Det er ikke til at fatte
At en af mit livs største skatte
At Ninette er blevet så stor
At hun ikke længere er så afhængig af sin mor
De første mange dage
Jeg fortsat sagde
"Jeg går med, over den vej!"
Men mange sagde at jeg var fej
Jeg husker det stadig, den grusomme dag
Skolen ringede og skulle drøfte en sag
Den morgen havde været stresset og dum
Jeg skulle på arbejde, og hvis ikke røg en stor sum
Min mand havde taget bussen kl. fem
Bilen stod der stadig så jeg kunne komme frem
Klokken var halv syv, om en time skulle Ninette gå
Men jeg skulle køre nu, hvordan sku' jeg få klokken til at slå
Jeg måtte ringe til naboen og få Ninette der hen
Nu troede jeg hun var i trygge hænder, men
Nabokonen anede jo intet om vejen
Hun havde jo stået midt i bolledejen
Det havde jeg ikke lige tænkt på
Jeg tænkte bare på det jeg skulle nå
Da jeg nåede arbejdet havde jeg det fint
Det med vejen havde mig slet ikke pint
Men en time efter, jeg gik helt ned
Skolen ringede og gav mig denne besked:
"Din datter nåede aldrig i skole i dag
Det var en flugtbilist, så nu er det en politisag..."
På få sekunder var mit liv forbi
Jeg følte mig så tom som en gennemhullet si
Mit liv, min kærlighed hvor blev det af
Hun lå der på sengen livløs og svag
Mit liv var for evigt forandret
Mit hjerte var i hende forankret
Min lille pige
Hvad skal jeg sige
Jeg føler at din død er min skyld
Ellers havde dit liv fået meget mere fyld
Uanset hvad jeg kan og vil gøre
Vil jeg aldrig min sorg kunne føre
Den flugtbilist der forlod dig der
Jeg tror aldrig vi ham mere ser
Når vejret igen bliver mildere
En tåre ned af min kind triller
Den dag i august jeg aldrig glemmer
At forlade dig der, jeg kan ikke tænke mig noget slemmer
Ninette hun så lille var
Kun i 6 år havde hun kendt sin far
Hun aldrig det rigtige liv fik prøvet
Fordi hun som 6 årig det hele fik røvet
Hun kan ikke længere ligge i min favn
Og det er et af mine kæmpe savn
Vi blev rådet til at gå i dialog
Det sagde en god psykolog
Men uanset hvor meget jeg snakker
Vil du aldrig, for mig, være en død makker
Hele mit liv vil du være en del af mig
Ligesom at jeg altid vil være en del af dig
Nu har jeg siddet her i flere år
Tiden har godt nok læget lidt af mine sår
Men ak man kan ej sidde der hjemme
Alene og bange for alt det slemme
Børn vokser og frihed skal ha'
Om det så også deres liv kan ta'
Sådan lyder min sidste konklusion
Jeg tror at jeg nu er ovre den første frustration
Min lille pige, mit arbejde kalder
De må vende sig til de tåre der falder
Nu ved jeg at jeg ikke var fej
Farlig det var den vej.....