Spøgelsers U har lydt i en uge. Slangens S siver fra kloakkerne. Brystmælken løber. Nul organdonationer. Fraugde-folket er endnu engang mødt ved Dagli' brugsen under morgenens kirkeklokkeringen. Det er tid for onsdagens glædescykling.
"Vi er mange som er samlet her i dag til en monstrøs cykelorgasme. Det skal være en fælles idrætsbegivenhed af lokal revysk astronomitet. Vær hildet herrens cykelbude". Skoleinspektørens velsignelser fulgtes af borgmesterens. "Verdens midtpunkt er blevet afspærret. Dobbeltmure af tyl, gamle barnevogne og støbejern har forskanset os på denne, Fraugdes dag. Byen har hævet sig med 12 meter, og vores grænser er den nye verdens afgrund. Det er i sandhed et guddommeligt stort projekt. Det nye Jerusalem." Borgmesteren trådte ned og omfavnede skoleinspektøren i kys. Med hånden dirigerede han os til cyklerne.
Vi gned os op af hinanden og friktionen antændte vores benmuskler til stålwirer. Fællessange brød ud og situationen blev prist i champagneoplukning. Raketter fløj op til hyldest af himlen og os, inden pistoler skød os af sted. Under cykelhjulene smeltede asfalten i blodårers mønstre. Der blev pustet og stønnet på byens materialitet, der forrykkede sig til vores trampen. Limdepoterne bristede og flød ud. Huse, lygtepæle og træer skiltes fra hinanden i pulsslags sammentrækninger, samledes på ny, skiltes fra hinanden, samledes på ny. Splittedes til kvarker med et mirakels kabau, i hvis ekko materien tog form på ny. Et Babelstårn stod. Og vejen snoede et udvendigt skelet. Rundt og rundt. Op og op af Fraugdes Babelstårn.
Vi nåede toppen og samledes på det sidste punkt i verden. Tretusind år kan gå. Frugtsprøjt og plæneklippere - alt sammen kan det forgå. I 2 sekunders urtid inden eksplosioner bryder vores himmelflugt.
Borgmesteren tog ordet til onsdagens sidste taksigelse. "Glædescyklingen er overstået for i dag. Rejs hjem til hakkerne. Tryk aviser, klip hår, lav mad. Pris hverdagen med små skabelser. Vi mødes næste onsdag klokken 11. Vær hilset."