Et råddent kadaver i en fugtig vejgrøft ligger.
Folk passerer, men ingen rigtig kigger.
Ser den anden vej og forsøger at glemme.
At hvile i en vejgrøft har ingen steder hjemme.
Fordærvet kød skvulper, og bager i solen.
I skumsprøjt og bølger mens det skubbes mod molen.
Fiskere passerer, og ser den anden vej.
Levebrød kan skaffes, ved en anden kaj.
Frostbid i natten kræver endnu et offer.
Hvis ikke ham, måske efter os det kommer?
En jakke eller hue er for meget at forlange.
Ingen deler deres, fordi de er bange.
Solens stråler bager, og rammer os alle.
Sorte som hvide, er vi angste for at falde.
Lande i grøften, og mærke på egen krop.
Fortvivl ej mit barn.
Jeg
Hjælper
Dig
Op.