Han bad hende åbne munden. Så sprøjtede han hende på tungen med noget stærktsmagende og førte omhyggeligt den lange slange med det runde hoved ind i hendes mund. Over hendes hoved hang der en skærm, hvor han kunne se, hvad kameraet så.
   Langsomt, meget langsomt, førte han slangen dybere ind i hende, påbegyndte en rejse som så mange andre og så, hvad ingen andre havde set: Lange fine kanaler med mørkerøde blodårer mod det lyserøde kød. Han fløjtede en arie fra Carmen, mens han arbejdede.
   Da han skulle om det første hjørne, gik slangen i bekneb. Hun glippede med øjnene. Han afbrød sin arie, bandede sagte, trak den forsigtigt tilbage igen og stødte så til nok en gang. På skærmen så han, at hans indtrængen i hendes krop var lykkedes.
   Han genoptog arien, hvor han havde sluppet den.