Jeg kan ikke høre verdenen
bevæge sig om mig
kan ikke høre folk snakke
sidde omkring deres spiseborde
og venligt beder hinanden om at række saltet
jeg kan ikke høre vindens susen
eller bilernes forurenende motorer
folk der bander på vejen
heller ej mørket der lægger sig
jeg kan kun høre mit åndedræt
der tynger
jeg kan kun høre mine tanker
der udvides
og udvides
jeg eksploderer snart
men hvad nytter det at skrige
jeg kan ikke høres
kan ikke mærkes
kan ikke opdages
folk har travlt med egen deres travlhed
tid
liv
stress
ja den er en dræber
måske det går væk
hvis jeg holder ud lidt endnu
hvor skal jeg hen alligevel
jeg sidder jo bare her
hvor ingen kan finde mig