Måske skulle vi have holdt det dér, hvor vi begge kunne bunde.
Alligevel søgte vi ikke ly, men ramlede, ja nærmest fór, sammen.
Tiden havde ingen rolle, for vi kunne gøre hinanden til mere.
Hvad sker der med os, med dem og med skrøbelige hjerter, hvis vi bliver hér?
Ingen ved det for os, og for os vil ingen kunne vide det.
Alt det, vi har i spil, kan ikke spilles om, og vi ville jo også gøre det hele igen.
Så hvis skrøbelige hjerter ikke skal drukne, må vi vel tro på spillet og lære at svømme.