Der var engang en glad, lidt rundkindet, ung mand der hed Brian. Han var stort set altid i godt humør. Hver morgen fra mandag til fredag, mødte Brian frisk op på sit arbejde inde hos kommunen, klar til at tage fat på dagens opgaver. Brian var en del af et team, der primært talte lettere tilbagestående, unge i jobprøvning, med andre ord: "andre lige som ham". Brian var vellidt af sine kolleger på "Munen", som de alle kaldte stedet, hvor de i dagtimerne slog deres folder. Brian var også ganske godt tilfreds, med dem han havde omkring sig. LIGE IND TIL DEN DAG, hvor spydighederne og drillerierne startede.
   Det var en mandag. Brian mødte som sædvanlig ind kl. 9.00, tog sin gule kedeldragt på, klar til dagens dont, som altid startede med rundstykker og basser i frokoststuen. Han havde knap slået sin gule røv i stolen, før Boris udbrød:
   - Hold da kæft mand! Hvor ser du sgu da åndsvag ud! Boris var Brians allerbedste ven. En lille, tæt bygget kleppert, med en mørkebrun skovsnegl under næsen.
   - Hvem fanden har da klippet dig? fortsatte han.
   - Jeg ved sgu da ikke hvad du ligner. Boris skreg af grin, så tårerne trillede fra hans øjne, og kort samlede sig ved kanten af hans ravfarvede, plastik brillestel, inden de fortsatte ned af hans buttede kinder, for til sidst at samle sig i hans kraftige overskæg, så det lignede snot fra en 3 årigs løbe-næse.
   Brian blev rød i kinderne, og vidste ikke hvad han skulle sige. Var det mon bare for sjovt? Mor havde ellers kaldt det en trendy, tidssvarende, frisk frisure, da hun havde lagt hårtrimmeren fra sig. Hun var så stolt af sit værk.
   - Så lille skat havde hun glad sagt. - Klippet på 6 minutter, og mor har sparet 200 kr. Det er da en win-win situation ?

Brian sagde ikke så meget mere den dag. Han var faktisk temmelig trist til mode. Da han kom hjem fortalte han sin mor, hvad Boris havde sagt om hans hår. Mor slog det hen, og sagde at Boris nok bare havde drillet for sjov, og at han måske egentlig bare var misundelig, fordi han ikke selv havde sådan noget fint hår. Mor spurgte for resten også, om Boris ikke var lidt tynd i toppen?
   Brian sagde: arrhh... det...
   - Ja der kan du bare se! Sagde mor,
   - og han har sikkert også hentehår og høje tindinger, og lidt grå strint ind imellem?
   Brian sagde: arrhh... det...
   - Ja der kan du bare se! Sagde hans mor igen.
   - Ham Boris vil gerne selv have sådan noget lækkert og moderne hår, men det har han bare ikke, så derfor driller han!

Brian gik i seng kl. otte den aften, men det var svært at sove. Når han lukkede øjnene, kunne han se Boris for sig. Boris stod på sine tykke stolper, med hænderne i siden, og galpede: Ha ha Brian Brunskid ! Du ligner fanme en kost på håret. Og han sagde også: Har din mor klippet dig med en hæksaks, mens hun kløede sig i røven med begge hænder samtidig!?
   Brian sov dårligt den nat.

Næste morgen - det var så tirsdag, var den gal igen. Brian og Boris sad over for hinanden ude i frokoststuen. Boris pakkede sin makrelmad nummer 2 ud. Han åd altid sine madder i 2 mundfulde, det svin. Han gumlede langsomt på maden med affaldsfisk, mens han sad og stirrede på Brian. Brian kiggede ned i bordet, mens han spiste sin ostemad.
   Boris brød endelig tavsheden: Det ser fanme mærkeligt ud! sagde Han.
   Brian kiggede op.
   - Ja sgu da dit hår mand, sagde Boris. Og han blev ved. Han sagde at det lignede en slidt opvaskebørste, og et dødt pindsvin, og noget gammelt, vissent græs, nogen havde glemt at klippe. Han kommenterede også den 2x2 cm store nøgne plet på den ene side af Brians hoved. Han spurgte om Brian havde lukket køleskabsdøren i på sit hoved?
   Det havde Brian ikke... Det var der hvor mor pludselig havde sagt: Ups! Det blev en lige lovlig tæt klipning der! Du skal altså sidde stille Brian, mens mor klipper!

Mor gav Brian en masse gode råd den aften. Hun sagde, at han bare skulle give Boris igen, hvis han blev ved med at drille. Så skulle han nok lære at tie stille.
   Brian var ved rimelig godt mod den næste morgen. Nu skulle han nok sætte Boris på plads, så Boris kunne lære at klappe i. Da Brian havde parkeret sin scooter, og var kommet i den gule kedeldragt, gik han ind i værkstedet, hvor de skulle samle kasser den dag.
   -Godmorgen sagde han til Boris.
   -Godmorgen Brian-med hår-der-ligner- det-hår-Kim Schumacher-havde! HA HA... råbte han, og slog sig med sine store luffer, på lårene af grin.
   - Du har en grim kedeldragt på! sagde Brian
   - Ja det har du sgu da også din nød! Svarede Boris
   - Og du har skideskæg under næsen, forsøgte Brian.
   - Ja det har du sgu da også! Gav Boris igen, mens han grinende rystede på hovedet.
   Sidste spinkle forsøg fra Brian: Du stinker af makrel når du har spist madpakke.
   -Ja, men sgu da hellere makrel end ost! Svarede Boris, og så har jeg fanme ikke sådan noget grimt hår som dig! Og så grinte Boris resten af dagen, mens han samlede 700 kasser, og tårerne løb som snot ned i hans overskæg - igen.

Brian græd da han kom hjem til sin mor.
   - Nu kan det være nok! Sagde den kære moder, der bare ville hendes elskede søn det bedste i hele verden. - Jeg tager mig af det her! En mor slås med næb og kløer for sit barn!

Da Brian var faldet i søvn den aften, iklædte hans mor sig, sin tætsiddende, blanke læder cat-suit. Hun tog en stram elefanthue på sit kønne, blonde hoved, gik ud til deres bil og lagde kursen mod den lille by hvor Boris boede.
   Kvarteret var kun delvist oplyst. Hver anden gadelampe var slukket, og de fleste huse var gået til ro for natten. Der var også mørkt hjemme hos Boris. Brians mor vidste godt, hvilket vindue der var Boris. Hun listede i ly af mørket uset hen til hus-muren, og kiggede ind af vinduet. Det stod på klem, og hun kunne høre en svag snorken inde fra rummet. Brians mor trak i vindues-rammen, blot lige nok til, at kun kunne klemme sin slanke skikkelse igennem åbningen. Hun lod sig dumpe lydløst inden for, og ned på gulvet. Boris lå og sov på sin Club 8 skibsbriks. Den monotone snorke-lyd var 20 gange højere nu, end da Brians mor stod udenfor. Hun listede hen til den sovende Boris. Hun fremdrog vat og en flaske æter fra sin taske, og bedøvede med et snuptag den lille, snorkende fedling. Nu skulle han få! Og det fik han!
   Næste morgen kunne Brian, allerede da han stod og tissede ned i kummen, mærke at det ville blive en god dag. Han vidste ikke hvad det var, den ville bare blive mægtig god. Han kørte syngende af sted på scooteren, mod sit arbejde: Sik en dejlig dag det er i dag, dam dam dam..dam dam... og om igen...
   Da han kom ind i frokoststuen, stod Boris ovre i hjørnet bag køleskabet, med en papkasse på hovedet.
   -Godmorgen, sagde Brian friskt. - Hvad sker der for dig?
   Boris gryntede blot, og lod som om han ikke var der.
   - Har du fået en bums? spurgte Brian
   - Nej for satan da, skreg Boris, og flåede kassen af hovedet, og kylede den ud igennem den åbne dør.
   Og hold da op og for sulen ! Var Boris ikke lige blevet klippet der!?
   Det så fanme åndsvagt ud. Boris havde en 4 cm bred skaldet bane, lige fra det ene øre og over til det andet.
   - Nå du er nok blevet klippet lidt, sagde Brian. Det ser da meget friskt ud! Brian gik tættere på, og rundt om den glødende, rasende Boris, der stod med sin sjove frisure og dirrende overskæg.
   - Og frisøren har været kreativ, fortsatte Brian. Du har en sprittusch-tændstikmand, der kører på cykel på den skaldede stribe.

Det kan nok være at Boris sagde meget lidt den dag. Brian syntes det var synd for ham, så han gav ham cremen fra sin spandauer. Brian var en god kammerat, og havde helt glemt, hvor meget Boris havde drillet ham med hans hår.

Imens sad Brians mor hjemme i sofaen, og så spændende krimier i fjernsynet, og spiste blandet slik for 200 kroner, mens hun tænkte: Ja, man skal ikke drille andre med deres hår, når man selv render rundt med 70'er frisure. Og sådan kan det gå, når man siger, at andre ligner en slidt opvaskebørste på håret, mens man selv ligner én, der render rundt med en død måge på hovedet.

SLUT