Det klaprer
henover den våde
asfalt,
af stiletter,
vaklende under festtøj
klæbende til kvindekroppe
berusede
af fredagen.
En kvindes blå
blanke øjne
øjner en skikkelse
på fortorvet.
Skikkelsens størrelse
sender choks
gennem pigeflokken
som elefanter skræmte
over musen
går de til angreb
på dværgen.
Dværgen vælter
ved velrettede spark
fra en stilet.
Omkuld han tumler
henover
de hårde
brosten.
Som storke
der hugger med næbbene
maler stiletterne dværgen
gul,
rød
og blå
imens hans
stille skrig
drukner
i pigernes latter.
En stilet
rammer øjenhulen
og knuser pupillen
som en blomme
under en forhammer.
Den graver sig ind
dybere ind i skallen
til den grå
forpinte masse
derinde.
Skrigene stiger i tone
som et bånd
der brænder sammen.
Til sidst
er den lille forstummet
og pigerne skåler
på vej
til den næste bar.