_ Hjælp mig!
   Kom begende stemmen fra bunden af en mørk hull
   Et menneske dukkede sig og rakte ud årmen og tog han væk derfra.
   Udenfor så ud til at livet skulle at fortså
   Han takkede for den hånd som havde reddet ham, men efter det hele, han ikke fik at være lykkelig.
   Han vågnede hver nat med dette ord som gjorde ekko på hans sind:
   _ Hjælp mig!
   Hans egne stemme, hver gang mere rystet og bedende.
   Men han havde været reddet allerede. Så hvad var der galt?
   Der var ingen løsning, han fulgte retningen ned ad bakke, hvor han havde set på en Plade af Psykiater.
   Grøn gade, nogle få resterende palæer i midt af byen lavet af store og grå bygninger. Jamen, i det mindste det var ligesom ham. Et forskellig væsen, i midt af grå masser. Det så ud til at være nogen historie om "hjener", grå stof og alting mere, men han gik til en psykiater, måske var det allerede induktion.
   Da han ankom, han fortalte alt hvad havde sket, i det mindste alt hvad havde ført han indtil der.
   _ Så, du ikke trøde på at have faldt så lav, og din ubevidste har bedt om mere.
   _ Var jeg allerede faldet?
   _ Alle os... Jeg tror på myten om den "falden engel".
   _ Nå?? - han allerede kiggede på udgangsdøren, fodi dette lægen så ud til at være en dårligt valg, alligevel.
   _ Men hvad er mere interessant i dit tilfælde, er at du havde behov for at falde endnu dybbere for at bade om "Frelsen", og dette er en tilbagevendende drøm, ikke? Så, det er præcis punkten mere forstyrrende for dig.
   _ Ja,doktor- lægen nu så ud til at være mere afbalanceret, så han prøvede til at gå videre, fordi han havde betalt for den hele time, så det var, hvad Gud ønskede - Helle natten jeg vågnede med larmen af min egne stemme på drøm, fordi jeg skriger der:
   _ Hjælp mig!
   Lægen skrev noget i sin notesbog og endelig sagde:
   _ Du er religiøs?
   _ Nej...- svarede han ivrig for vejledning af psykiater.
   _ Vi har for vane at tro på virkeligheden og også at tro på at intet er forkert på dette liv. Men mine patienter kommer ikke her, fordi de er "glad". De kommer, fordi et par gange under vores automatiske liv, næsten zombie, sker der noget virkelig vigtigt, hvad provokerer "katarsis" effekt på standby følelser, fordi du ser, lediggang er på alt i denne moderne verden, og endnu mere på følelser. At falde i det hul, har vækket dig til faren, der er i at leve i en mørk, separat af din sande folk, for hvis du var ikke redde, du skulle dø, eller du var nødt til at leve en kummerlig eksistens alene, på mudder, på ukendt, men faktisk fordi vi har levet på denne måde en gang før, dine følelser ville at vågne dig til det rigtig punkt. Din ubevidste skriger: "Hjælp mig!" På den samme måde du selv har råbt før. En hånd kom, det er rigtig, og reddede dig, som du ønskede Men har du fundet noget hvile på det? Tænk på...
   Han tænkte på det seriøs og havde at blive enig med lægen.
   _ Så.. Du er allerede vågnet og nu har behov for en anden hånd, for at tage dig ud fra andet hull, hvor har faldet, ikke denne "sekond" hull, hvorfra har været reddet, men fra den først, hullet hvor din sjæl har været kasttet og fik som pris denne krop, så skrøbelig og dødelig. Det er din sjæl en der bader om FRELSE, og din krop opdagede usikkerheden i eksistens og nu skriger efter Evig Frelse, for at trække dig fra hullet for altid, hullet bare nu forstaæt som det liv.
   Han vidste ikke hvad at tænke på, skræmmende det hele fik mening, hvor kunne han nægte? Men hvad fik ingen mening var at have gaæt indtil psykiater.
   _ Doktor, du fik mig at t ænke på tinge jeg havde aldrig trøt på jeg kunne. Jeg bemærkede, at blive frelst kun her... I denne plan er ikke nok, fordi hvis jeg har blevet frelst fra det falder, i fremtiden noget kan bringe mig ned igen, og det skal ikke være bare en hånd som skal redde mig fra sygdom, alderdom...
   _ Da jeg tænkte... Du fortsatte med at frygte døden. Men det er uundgaæligt, men, forstår hvorfor man lever er hvad blive eksistens værdigt. fordi den mest lever på den samme måde de har kommet til verden og på den samme måde de dør: UVIDENDE.
   _ Og er der Frelsen for hvad jeg beder om, selv i mine drømme?
   _ Ind i dig er alle svar. Du ved, præcis, hvem du må søger efter...
   Han tænkte på at lægen snakkede om Jesus, alligevel, kun nu han havde husket om ord, som nu så ud til at være levende, og før, havde ingen mening til ham.
   O lægen fortsatte:
   _ Du skal bare gå derop i hjørnet og fotokopiere svarene, er der en maskine...
   _ Hvad? - han kiggede forvirret på lægen, men på det øjeblik han var ved at blive bundet op.
   Han var en galning som altid foregav at være lægen.
   Noget typisk, det var hvad sagde til ham, efter at undskylde for hvad der skete.
   Han gik ud hurtigt og ønskede at komme tilbage på dette kontor aldrig mere. Men hvad alligevel han kunne vente på en plads ligesom det, der lå bakke ned?
   Men, da han kom hjem, han følte sig over disse jordiske ting, for den først gang i ro.
   Den skøre alligevel, havde hjulpt ham ud af hullet!

SLUT