Dengang far var dreng, lignede verden sig selv
Man kunne slås og blive venner, ingen slog hinanden ihjel.
Man kunne køre tre, fire stykker på en grøn puck maxi
Blev man fanget af landbetjenten, gav han penge hjem til en taxi
Pigerne var smukke, med spidse små vuggende bryster
Men far og drengene, havde slet ikke disse perverse lyster
Selv da de voksede og blev til unge virile og hormonfyldte mænd
Var man høflig over for damerne... og talte pænt om dem
Man kaldte ikke byens kønne piger for skøge eller luder
De unge knægte, med pomadehår, kendte slet ikke til sådant sludder.
Når man til aftentid, sad samlet med familien om bordet
Var det altid faderen i huset der bestemte og førte ordet.
Ikke at moderen blot sad til pynt... hun kunne selvfølgelig tale
men respekten for "den gamle" var naturlig, ens egne ord lå i dvale.
Blev man taget med cigaretter, på lokum uden træk og slip
Blev man stateligt sat på trappen og en hel pakke cigarer man fik
NU skulle der ryges, så man blev så gudsjammerligt syg og blå
Alt imens både "den gamle" og resten af familien så på.
Fjorten år gammel, skulle man af sted... ud for at "tjene"
Det gjorde alle børn dengang, både de grimme og de pæne.
Idag derimod orker de unge knapt gå ud med den fyldte skraldespand
Hvad skal der blive af den dreng, bliver han mon nogensinde til en mand.
Nææ, ser du, dengang far var dreng lignede verden sig selv
Man kunne knokle, havde respekt og ingen slog hinanden ihjel.
Det siger min fader selv...