Forfaldne, lyse verden
var du blot tilgængelig, for mig
du håner mig med alle dine muligheder
Jeg vil se dig, jeg ser dig, men du viser mig mørket, selv i lyse tider
Ønskestjernen er din bitch, du er herskerinden
Jeg er tyende, på mine knæ, bønfaldende
huden er væk, jeg ligger på knoglen, jeg burde foragte dig, men forguder dig
du nægter mig liv; levende velvære, du nægter mig kunnen og kun pirrelig medlidenhed giver du mig
Du ser mig ikke kæmpe; mit sværd er smedet, men jeg mangler brynje og skjold
dine pile gennemborer mit bryst, dog dræber de ikke
de efterlader en søgende sjæl, der venter på livet, forventer at livet vender tilbage
Jeg lader mine negle gro, jeg kradser
blod løber i dine floder, det er ikke dit, du har revet mine negle af og i et barmhjertigt øjeblik giver du mig dem tilbage
Jeg takker med kyshånd
Jeg vil se dig
Snart er jeg tømt for kræfter, mens potentialet bobler og ønsker at bryde ud i dig; forfaldne, lyse verden