Rosa sprang af kærren, da vi red ind i landsbyen. "Tak for turen," sagde hun og og hoppede af vognen. Hun maste sig ind i en flok snakkende folk og blev et med mængden. Jeg rystede på hovedet og sukkede. Det måtte vente. Desuden var der noget korn, som skulle leveres.

Jeg styrede kærren gennem den proppede gade og hev i tøjlerne foran butikken. På døren hang et kringle skilt, der viste at det var en bager butik. Forskellige varianter af brød, småkager og andre søde sager var udstillet i vinduet. Den store kobberklokke slog ringende, da jeg åbnede døren og en mand viste sig ved bordet.

Theis var en mand af få ord med en kraftig kropsbygning, der gav ham en kæmpes størrelse. Han var skallet, glatbarberet og ansigtet var altid imødekommendende. Jeg lagde sækkene på bordet og ventede tålmodigt, mens Theis talte sine mønter og rakte dem til mig. De virkede utrolig små i hans enorme hænder. Jeg nikkede, stak dem i lommen og lukkede døren bag mig.

I min søgen efter Rosa søgte jeg ind på Den Rolige Kro. Der lugtede af en blanding af honning og alkohol, som virkede skarpere end normalt. Borde var skubbet op af væggene og en pige gik rundt og satte stole på plads. Emmy havde stålgrå øjne og et tiltalende ansigt. Det plejede at være indrammet af rosenfarvet hår, men i dag var det sat op i en hestehale og hun havde et venligt smil med lige tænder. Hun var den yngste datter af krofatteren og mange af landsbyens drenge havde svært ved fjerne blikket fra hendes ydre. På trods af at hendes far havde ry for at straffe enhver, som forgreb sig på hans datter. Men han var ingen steder at se nu, så...

Nogle drenge i et hjørne blev ved med at gøre tilnærmelser til hende selvom hun allerede havde afvist dem. En af dem, Aksel hed han, lagde en hånd på hendes balle, da hun gjorde en bordplade ren med en klud. Selvom hun ikke kunne lide det. "Kom nu, jeg..." Han nåede ikke at færdiggøre sætningen. Jeg lagde en hånd på hans skulder og kastede ham over i et bord, som gav efter for hans vægt. Aksels kammerat knyttede næven, der ramte min hage, så mit ansigt blev slået til siden. Jeg leverede en lige højre. Han vaklede nogle skridt bagud. Blodet flød fra hans mund og jeg så ham spytte en tand ud, før han vendte ryggen til os. Hans ven fulgt fortumlet med ham. Emmy så overrasket ud. "Hvad laver du her?" Spurgte hun og fortsatte sit arbejde.

"Øh," sagde jeg og kløede mig i nakken i undren over hendes tonefald. "Har du set Rosa?" Vi så på hinanden lidt. "Nej," sagde hun noget bestemt og afvisendende. "Jeg troede vi kunne snakke lidt om..." Jeg kunne ikke færdiggøre sætningen. "Om hvad?" Hun så endelig op på mig. "Du ved godt hvad jeg mener," sagde jeg irriteret og rystede på hovedet. "Du har undgået mig hele ugen!"

"Jeg..." Hun bed sig i læben og gjorde et kast med hovedet. "...skal hjælpe min far med noget omme bagved." Hun efterlod mig til mine egne tanker og forsvandt om bagved bardisken. Det var tydeligvis en hastigt opfundet løgn, men jeg forstod beskeden. På vej ud smækkede jeg døren bag mig hårdere end nødvendigt.