Jeg ligger i min seng og jeg opdager der står et mellemstort cylinderglas fyldt med orange væske. Af en eller anden grund vidste jeg, at den væske var yderst gammel, og at det var noget jeg havde glemt at skifte ud. Det lignede juice. Jeg kunne se gennem glasset, at en fisk flød rundt derinde. Fisken var dukket op i takt med vandets eventuelle forrådnelse. Jeg opfattede straks denne fisk, som værende en fisk, der var blevet til gennem alle disse bakterier. Derudover havde fisken samme farve som vandet. Det var af en eller anden grund, vammelt at tænke på, at den fisk var i ét med vandet. Jeg associerede det med den provokerende kunstart: guldfisken i blænderen. Jeg tænkte: "Hvad nu hvis den blev blændet - eller er den allerede ved det?" Den sjaskede rundt og jeg følte et mindre ubehag i kroppen af tanken om den, og tanken om dens væskes opståen. Jeg overvejede at gå ud i køkkenet og finde opvaskebaljen og dernæst komme den i noget mere vand. Det virkede som om, den voksede sig større og større. Mit fokus var væk fra vasen et øjeblik. Da jeg så tilbage, opdagede jeg at den mærkværdige skabning var blevet til en klovnfisk. Den svævede op fra vasen og "svømmede" nu i luften. Den passerede toppen fra mit klædeskab og langs hjørnet af værelset. Jeg tog min iPhone op for at tage et billede af den, men før jeg nåede af det, var den på vej hen i mod mig. Jeg blev pivet og skræmt af, at den nærmede sig mig. Jeg opdagede, at dens mund lignede en kameralinse. I ren refleks, skyndte jeg mig at vende hovedet, da den var ved at nå helt tæt på mit ansigt.

Jeg vågnede.