Den nat der for mig var alt-ødelæggende
Står som en sort sky og itu-rivende
I det der i mig formet var
Som et bedre liv, men du i mig skar
At opleve noget så grænseoverskridende-følelseskoldt
Da jeg skubbede væk og gang på gang holdt
Dig i strakte arme og sagde udtrykkeligt fra
Men du blev ved og ved, ville ikke af
Jeg vågnede op i en mørk pille-berusende-tilstand
Og vidste ikke hvad det var for en mand
Der igen havde kravlet ind og været i mig
Jeg var smurt ind i blod, fra "ham den anden" eller dig
Otte timer er af mit sind og tilstand slugt op
Hvad der er hændt, vil for evigt være i min krop
Flashbacks hårdt banker under mit arrede skind
Uden nu egentlig at turde lukke andre ind